Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - William Shakespeare. Anden Del - VIII - IX
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
William Shakespeare
369
Et saadant Omraade er den historiske Digtning for
de Tidsaldres og Personligheders Vedkommende, hvor
Historiens Fylde overgaar al fri Konstruktion. Hvor
Historien er mere overordenlig, mere poetisk end
nogen Poesi, mere tragisk end nogen gammel Tragedie,
dér kan Digteren kun paa Grund af mangesidig
Indsigt naa i Højde med den. Shakespeares Mangel
paa historisk og flersidig klassisk Dannelse gjorde,
at Cæsarskikkel-sens uforlignelige Herlighed lod ham
urørt. Han nedsatte og nedtvang denne Skikkelse for
at faa Rum til Udfoldelse af den Karakter, der skulde
spille Hovedrollen i hans Drama, nemlig Marcus Brutus,
hvem han efter Plutarchs forskønnende Eksempel tegnede
næsten blot som ædel Stoiker.
IX
Ingen uden en naiv Republikaner som Swinburne kan
tro, at Brutus blev Hovedpersonen paa Grund af en
politisk Begejstring for Republiken i Shakespeares
Sjæl. Han har sikkert ikke havt noget politisk System
og lægger jo ved andre Lejligheder det mest kongetro
og kongeelskende Sindelag for Dagen.
Brutus var allerede hos Plutarch Hovedpersonen
i Cæsars Tragedie, og Shakespeare fulgte den
virkelige Histories Gang hos Plutarch under det
dybe Indtryk af, at et upolitisk udført Forsøg paa
Statsomvæltning - som Essex’s og hans Fællers -
ikke forslaar til Indgriben i Tidens Hjul, og at
praktiske Fejlgreb hævner sig fuldt saa haardt som
moralske, meget haardere endda. Sjælegranskeren var
nu vaagnet i ham og det blev ham en fængslende Opgave
at udforske og fremstille en Mand, der gribes af en
Opgave, hvortil han ikke af Naturen er egnet. Det
er ikke mere den ydre Konflikt, som den forelaa i
Romeo og Julie mellem de Elskende og Omgivelserne
eller i Richard III mellem Richard og Omverdenen,
som paa dette hans nye Udviklingstrin fængsler ham,
men Sjælelivets indre Gæringstilstande og Kampe.
Brutus har levet mellem Bøger og næret sin Aand med
platonisk Filosofi; han er derfor mere sysselsat
med en abstrakt politisk Tanke som Republiken,
baaren af Kærligheden til Frihed, og med et abstrakt
Moralbegreb, som det om Uværdigheden
24*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>