Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - William Shakespeare. Anden Del - X
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
386 William
Shakespeare
Aarhundrederne, uforglemmelige trods den Særhed,
hvormed de undertiden er anlagte, i Kraft af den
Harme, hvormed Ondskab eller Slethed er ^templet, og
den drøje Lystighed, hvormed Karikaturer er hensatte
eller Farcer gennemførte.
Enkelte af Moliéres Farcer kan minde om hans, men med
Hensyn til Satirens ubarmhjertige Kraft maa man søge
helt ned til Gogols Revisor for at finde et Sidestykke
til hans Volpone.
Gratierne havde staaet ved Shakespeares Vugge, ikke
ved hans, og dog har den Tungtbevæbnede nu og da
hævet sig ogsaa til Gratie, nu og da ladet sin gode
planlæggende Forstand og sin solidt sammentømrende
Logik holde Ferie og som ægte Renæssancedigter svunget
sig op i den rene Fantasis lette Luftlag.
Han tumler sig med stor Frihed i det allegoriske
Maskespil, der opførtes ved Hoffesterne, og han viste
saa sent som i Hyrde-digtningen The sad shepherd, der
synes digtet paa hans Dødsleje, at han ogsaa i den
rent romantiske Stil kunde udholde en Sammenligning
med Datidens Ypperste. Dog er det ikke paa dette
Omraade, at hans Originalitet træder frem. Det er i
den skarpe, virkelighedstro Iagttagelse af Datidens
Forhold og Sæder, hvilke Shakespeare lod ligge og
næsten altid kun ad indirekte Vej har givet en
Forestilling om. Elisabeths London lever i hans
Skuespil med sin lavere og finere Befolkning, dog
med den lavere især, dem, der besøger Værtshuse og
Teatre, dem, der lever ved Themsen og paa Markederne,
Skelmer og Poeter og Skuespillere, Færgemænd og
Gøglere, Bjørnetrækkere og Bissekræmmere, rige
Borgerdamer og fanatiske Puritanere og Proprietærer
fra Landet, engelske Særlinge af alle Arter og alle
Stænder, og hver taler sit Sprog, sin Mundart, sit
Pluddervælsk. Saa nær Dagliglivet holdt Shakespeare
sig aldrig.
Det er især Jonsons grundige filologiske Lærdom,
som maa have gjort hans Omgang lærerig for
Shakespeare. Bens Kund skaber var altomfattende
og særligt hans Kendskab til Oldtidens Forfattere
overvældende mangesidigt og nøjagtigt. Tit er
det blevet bemærket, at han ikke har nøjedes med
et udtømmende Kendskab til den romerske og græske
Bogverdens Hovedforfattere. Han kender ikke blot de
store Historikere, Digtere og Talere som Tacitus og
Sallust, Horats, Vergil, Ovid og Cicero, men Sofister,
Grammatikere og Skoliaster, Mænd som Athenæus,
Libanius, Filostratus, Strabo, Fotius. Han kender
Brudstykker af æoliske Lyrikere og romerske Epikere,
af græske Tragedier
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
