Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - William Shakespeare. Anden Del - XI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
William Shakespeare
407
sit Indtog i London, var Shakespeare, prægtigt klædt
i en Dragt af rødt Klæde, med Biirbage og nogle faa
andre af de ypperste Skuespillere, i hans Følge,
og Truppen blev fra nu af «Hans Majestæt Kongens
Tjenere*.
Skønt der i alt dette ikke fattes Paralleler til
Hamlets Forhold, er det dog selvfølgelig ganske
ligesaa barokt at antage James som at antage Essex
for den ligefremme Model til Hamlet. Intet kunde
i hin Tid være dummere og smagløsere end at ville
minde den formodede Tronarving eller den nye Konge
om de sørgelige Forhold, under hvilke han var vokset
op. Dette udelukker jo imidlertid ikke, at Samtidens
Historie har forsynet Shakespeare med visse ydre
Elementer, der i Undfangelsens Øjeblikke skød sammen
til det Billede, der dannedes af den frembringende
Kraft i hans Sind.
Under dette Synspunkt maa man ogsaa se paa det
meget Materiale, som velmenende Forskere bringer
til Veje i den altfor naive Tro paa heri at have
de Sten, af hvilke Shakespeare sammensatte sin
dramatiske Bygning. Man forveksler den Mulighed, at
Digteren har faaet en eller anden ham selv ubevidst
Tilskyndelse til Enkeltheder i Værket med at han
skulde have havt en omdigtende Gengivelse af bestemte
historiske Begivenheder for Øje. Paa den Maade,
som disse Forskere antager, bliver visselig intet
Digterværk til, mindst et Digterværk som Hamlet; det
gror indenfra, udspringer af en overmægtig Følelse i
Frembringerens Sind og tilegner sig under sin Vækst
Indtrykkene udenfra.
Her et Par Begivenheder, som muligvis har sysselsat
Shakespeare medens han udarbejdede sit Drama, og som
i sin Tid er blevne fremdragne af Karl Silberschlag,
dog med mange Unøjagtigheder og Vildfarelser.*)
I Aaret 1600 havde Alexander Ruthven, Laird of Gowrie,
indgaaet en Sammensværgelse mod James. Ruthvens
Bedstefader havde Kongen i 1584 ladet henrette som
Oprører, og Sønnens Godser var blevne inddragne; de
blev imidlertid tilbagegivne ham allerede 1586. Denne
Søn døde ung, og ham fulgte som Jarl af Gowrie atter
hans Søn John, I August 1600, da James paa Brødrene
Ruthvens Bønner havde ladet sig lokke til at besøge
deres Slot, fik John Ruthven Kongen til at følge sig
ind
*) Shakespeares Hamlet, seine Quellen und
politische Beziehungen. Jahrbuch d. deutschen
Shakespeare-Gesellschaft. Band XII 2617-290.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
