Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - William Shakespeare. Anden Del - XII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
416 William
Shakespeare
at have at gøre med uretfærdige og fordærvede Dommeren
Hamlet taler om at befri sig «fra Voldsmandens Tryk
og den Hoffærdiges Haan*. Nogle i Udgaven af 1604
tilføjede Linjer minder ligefrem om et Sted i Florios
Oversættelse. Florio gengiver Montaignes: si s’est
un anéantissement de notre étre ved Vendingen: if it
be a consummation of one’s being. Hamlet siger med
et hos Shakespeare kun to Gange forekommende Udtryk:
«a consummation devoutly to be wished.»
Der lader sig endelig paapege endnu mange andre smaa
Overenstemmelser i Brugen af Navne og Vendinger,
der dog ikke har nogen egenlig bevisende Kraft. Hvor
Montaigne skildrer den anarkiske Tilstand, under
hvilken hans Liv gik hen, er hos Florio Ordene
«Alt styrter sammen rundt omkring os> gengivne
ved det mærkeligt digteriske Udtryk All is oat
of frame. Det har en vis Lighed med den Vending,
som Hamlet (iøvrigt allerede i Udgaven fra 1603)
bruger for at skildre den Opløsning, der er fulgt
paa Faderens Død: Tiden er af Led, The time is out
o f joint. Ligheden kan være tilfældig, men som et
blandt mange andre Lighedspunkter tyder den paa, at
Shakespeare har kendt Oversættelsen før den udkom.*)
løvrigt er det lykkedes først Rushton (i Shakespeares
Eu-phuism 1871), senere BeyersdorfF at paavise
ikke faa Paralleler til Hamlet i Lyly’s Euphues
og det netop paa de Punkter, hvor man har villet
ty til den Shakespeare saa meget fjernere liggende
Bruno. Stundom gaar Beyersdorff for vidt, idet han
fra Læsningen af Euphues vil udlede Indfald, som det
vilde være en Fornærmelse at mene, Shakespeare ikke
uden denne Læsning kunde have havt. Men undertiden er
der en virkelig Lighed. Man har paastaaet at Kongen,
hvor han (Is) vil foreholde Hamlet det Urimelige i
den altfor store Sorg over Faderens Død, søger sine
Trøstegrunde i Brunos Naturfilosofi. I Virkeligheden
indeholder Euphues’s Brev til Ferardo i Anledning af
hans Datters Død netop den samme Bevisførelse.**)
Man har ment, at Shakespeare maa have tænkt paa et
Sted i Brunos Spaccio, hvor de gamle Mænd betegnes
som dem «der
*) Smlgn. Jacob Feis: Shakespeare and Montaigne
64-130. - Beyersdorff: Giordano Bruno und Shakespeare
b. 27 ff.
**) Knowest thou not, Ferardo, that ly fe is the gifte
of God, deathe the due of nature, as we receive the
one as a benefitte, so must we abide the other of
necessitie osv.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
