Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - William Shakespeare. Anden Del - XIV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
434 William
Shakespeare
for Kongens Brøde men samtidigt givet Kongen Vished
om sit Sindelag, nu lider under sin Evneløshed
til Handling. Dog Evne-løsheden beror kun paa,
at det lammende Indtryk af hvad Livet er, og
alle de Grublerier, dette Indtryk afføder, har
taget hans Kræfter saa stærkt i Beslag, at selve
Hævnerkaldet træder tilbage i hans Bevidsthed- Alt,
hvad der er i ham, Pligter mod Faderen, Pligter mod
Moderen, Ærefrygt, Forfærdelse over Ugerningen, Had,
Medynk, Angsten for at handle og for ikke at handle,
er i indbyrdes Strid. Han føler, selv om han ikke
udtrykkeligt siger det, hvor lidet der er vundet ved
at et enkelt Skadedyr ryddes af Vejen. Han selv er jo
bleven saa meget mere end det, ban fra først af var:
Ynglingen som kaaredes til at udøve en Blodhævn. Han
er bleven den store Lidende, der haaner og spotter,
udskammer og pines. Han er bleven Skriget fra den
Menneskehed, der forfærdes over sig selv.
Her i Hamlet ligger ingen «Mening med det Hele*
ovenpaa. Tydelighed har ikke været det Ideal,
der foresvævede Shakespeare under Udarbejdelsen
af dette Sørgespil, som dengang da han udarbejdede
Richard III. Her er Gaader og Selvmodsigelser nok;
men Stykkets Tiltrækning beror for en ikke ringe Del
paa selve dets Dunkelhed.
Enhver kender den Art velskrevne Bøger, hvis Form er
ulastelig, hvis Idé er klar, hvis Personligheder staar
med sikre Omrids. Man læser dem med Fornøjelse. Men
naar man har læst dem, er man færdig med dem. Der
staar intet mellem Linjerne; der aabner sig
intet Dyb imellem de enkelte Afsnit; der er intet
hemmelighedsfuldt Tusmørke nogensteds i dem, ingen
Skygger, i hvilke man kan drømme. Og der er andre
Bøger, hvis Grundtanke er mangetydig og om hvilke
der kan strides, men som har deres Betydning mindre
ved det, de ligefrem siger En, end ved det, som de
lader En ane eller gætte, det, de bringer En selv til
at tænke paa. De har den ganske særegne Evne til at
sætte Tanker og Følelser i Bevægelse, langt flere,
maaske endog ganske andre end dem, de oprindeligt
indeholdt. En saadan Bog er Hamlet. Hamlet har som
Sjælehistorie ikke den klassiske Kunsts Klarhed;
Helten er en Sjæl, der har al de virkelige Sjæles
Uigennemsigtighed og Fylde, men Slægt efter Slægt
har digtet med paa Historien og nedlagt sin Sum af
Erfaring i den.
Livet er for Hamlet kun halvt Virkelighed,
halvt er det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
