Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - William Shakespeare. Anden Del - XVI - XVII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
William Shakespeare
445
spænder det hele Tidsrum mellem ham og os og har
en Rækkevidde, som vi paa det tyvende Aarhundredes
Tærskel endnu ikke formaar at begrænse.
Faust er vel det højeste digteriske Udtryk
for den moderne Verdens stræbende, forskende,
nydende, tilsidst sig selv og Jorden beherskende
Menneskehed; han forvandler sig under sin Digters
Hænder til et stort Sindbilled; men altfor mange
allegoriske Træk tilslører i den sidste Halvdel af
hans Liv hans Enkeltvæsen som Menneske for os. Det
laa ikke for Shakespeare at fremstille et Væsen,
hvis Stræben som Fausts er rettet paa Erfaring,
Viden, Sandhedserkendelse i Almindelighed. Selv hvor
Shakespeare naaer højest, holder han sig nærmere til
Jorden.
Men derfor er du os visselig ikke mindre kær,
o Hamlet! og ikke mindre vurderet og forstaaet af
den Slægt, der lever nu. Vi elsker dig som en en
Broder. Dit Tungsind er vort, din Harme er vor, dit
overlegne Vid hævner os paa dem, der fylder Jorden
med deres tomme Larm og som er dens Herrer. Vi
kender din dybe Kval ved Hykleriets og Urettens
Triumf, og ak! din endnu dybere Kval ved at føle
den Nerve overskaaret i dig, som omsætter Tanke
i sejrrig Handling. Ogsaa os har store Henfarnes
Røst fra Underverdenen manet. Ogsaa vi har set vor
Moder slaa Magtens Purpurkaabe om den, der har
myrdet «det begravne Danmarks Majestæt*. Ogsaa
os har Ungdomsvenner forraadt; ogsaa mod os er
Klinger blevne dyppede i Gift. Ogsaa vi kender
den Kirkegaardsstemning, i hvilken Væmmelse ved alt
Jordisk og Vemod ved alt Jordisk griber Sjælen. Ogsaa
os har Pustet fra aabne Grave faaet til at drømme
med en Hjerneskal i vor Haand!
XVII
Kan nulevende Mennesker føle med Hamlet, er det
visselig intet Under at Dramet hos de Samtidige
gjorde stormende Lykke. Enhver vil forstaa, at
Datidens fornemme Ungdom saa det med Henrykkelse,
men hvad der forbauser og hvad der giver et Begreb
om Renæssancetidens Friskhed og rige Evne til at
fatte den højeste Kultur, er den Omstændighed,
at Hamlet blev saa yndet i Samfundets lavere Lag
som i de høje. Et mærkeligt Bevis for Tragediens og
Shakespeares Popularitet i de nu nærmest
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
