Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - William Shakespeare. Anden Del - XIX
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
William Shakespeare
457
Steder deri, men rnest i de to første Akter, som
venteligt var. Straks i Stykkets første Optrin
foreholder Grevinden Helene den altfor store Sorg,
hun bærer for sin Fader: det er urigtigt saaledes
at lade sig nedslaa. Ganske saadan taler Kongen til
Hamlet imod den Haardnakkethed, hvormed han hengiver
sig til Sorgen over den afdøde Fader. Grevindens Raad
til hendes til Frankrig bortrejsende Søn minder stærkt
om de Raad, Polonius i nøjagtigt samme Situation
giver til Laertes. ’ Hun siger f. Eks.:
Gid dit Højsind
maa svare til din Byrd! Vær vennesæl mod Alle,
stol paa Faa, gør Ingen Uret! Vis dig i Kraft mer end
i Kraftens Brug din Fjende voksen, og vær for din Ven
saa trygt et Værn som for dit eget Liv! Lad dig for
Taushed dadle, men kom aldrig for Snaksomhed i Orde!
Man sammenligne hermed disse Formaninger af Polonius;
Giv ej Tanker Tunge og aldrig en umoden Tanke
Handling. Vær vennesæl men aldrig Hvermands Ven. De
Venner, som du har, hvis Valg er prøvet, skal du
med Jernbaand fæste til din Sjæl, men lad din Haand
ej sløves ved at rækkes hver nys udruget fjærløs
Kammerat! Frygt for at yppe Strid; men har du den,
saa før den, saa din Fjende frygter dig. Laan hver
dit Øre, men kun faa din Røst.
Man agte ogsaa paa Lystspillets talrige Udfald
mod Hofliv og Hofmænd, der er ganske i Hamlets
Aand. Scenerne hvor Polonius skifter Mening,
alt eftersom Hamlet finder, at Skyen ligner en
Kamel, en Væsel eller en Hval, og hvor Osrick, som
«gjorde Komplimenter for sin Moders Brystvorte før
han pattede», afhasper sine pyntelige Talemaader,
bliver formelig fortolkede, naar Narren her (112)
til Grevinden betegner Hoffet paa denne Maade;
Naar Vorherre har givet en Mand en Smule gode Manerer,
saa kan han sagtens blive let færdig med Hoffet,
Den, der ikke kan skrabe ud med Benene, tage sin
Hue af, kysse paa sin Haand og sige Ingenting, han
har hverken Ben eller Haand eller Hue eller Mund,
og saadan en Karl duer rent ud sagt rigtignok ikke
til at komme til Hoffet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
