Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - William Shakespeare. Anden Del - XX
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
William Shakespeare
473
Escalus
Han taler ilde om Rigens Lov. Afsted, i Fængsel
med ham!
Som Skuespil hviler Lige for Lige helt og holdent
paa tre Scener: den, i hvilken Angelo fristes af
Isabellas Skønhed, den, i hvilken han drister sig
til at gøre hende det Tilbud at tage hendes Ære for
Broderens Liv, og den tredje i høj Grad dramatiske,
i hvilken Glaudio efter først med Resignation og
Harme at have hørt Søsterens Meddelelse om Angelos
Lavhed, knækker over - og som nogle hundred Aar senere
Kleists Prins af Hom-burg - giver sig fil uværdigt
at trygle om sit Liv. Om disse Hovedscener grupperer
sig de mange fortræffelige, drøjt virkelighedstro,
lavtkomiske Scener, der er behandlede i en Aand,
som senere bliver Hogarth’s eller Thackeray’s,
og andre, der blot har til Øjemed at holde det
dramatiske Hjul lidt tilbage og der støder os som
vedtægtsmæssige. Hertugen foretager for Eksempel et
ganske utilladeligt Forsøg med Isabella, naar han i
fjerde Akt usandfærdigt fortæller hende, at Broderens
afhuggede Hoved allerede er sendt til Angelo. Det
sker for Slutningseffektens Skyld.
Men det har her i dette meget ulige udarbejdede Stykke
øjensynligt alene været Shakespeare om Hovedsagen at
gøre, det Slag, han førte mod Hykleriet. Og det er
sandsynligt, at han her har vovet sig saa langt ud,
som han paa nogen Maade turde. Der er et Kæmpeskridt
fra det braadløse Angreb paa Puritanismen i Malvolios
Skikkelse til denne Fremstilling af en Puritaner som
Angelo. Netop derfor har vistnok Shakespeare her søgt
at dække sig paa alle Maader. Det hele er holdt som
Lystspil. Der trues med Henrettelse først af Claudio,
saa af den humoristiske Kæltring Barnardino, hvis
Hoved man vil overbringe istedenfor den Andens;
han kaldes endog ind paa Scenen umiddelbart før
Eksekutionen, og Tilskuerne sidder i Spænding;
tilsidst ender Alt dog godt; man bliver enig om at
overbringe Hovedet af en allerede død Mand. Der trues
fremdeles med Vanære for en ædel Jomfru; saa lader
en anden Kvinde, Mariana, som var en bedre Skæbne
værd, sig favne i hendes Sted, og Faren er dreven
over. Truende Skæbner drager sig endelig sammen om
selve Angelo, Skurken, saa gaar han tilsidst ustraffet
fri, maa blot gifte sig med den elskværdige Pige,
han tidligere har forladt. Med yderste Iver er der
herved glattet over Stykkets frygtelige Anklage af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
