Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - William Shakespeare. Anden Del - XXI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
482 William
Shakespeare
Ankomst til England skyldte hun Juvelerere og andre
Købmænd uhyre Sommer.
Den nye Konge svigtede hurtigt de Forhaabninger,
som Puritanere og Katoliker havde sat til hans
Fordragelighed. Endnu medens han var paa Rejse
fra Edinburgh til London, var talrige Ansøgninger
om bedre Vilkaar for afvigende Trossamfund blevne
overrakte ham, og han syntes at give gode Løfter til
begge Sider. Men allerede i Januar 1604 kom det ved
et Møde, han havde sammenkaldt paa Slottet Hampton
Gourt, til Brud mellem ham og Puritanerne, idet den
blotte Nævnelse af Ordet «Presbyter» bragte ham i
Raseri. Formlen No bishop} no king (Er der ingen
Biskop, saa er der ingen Konge) udtalte, skønt ikke
opfunden af ham, hans Grundanskuelse. Og da Underhuset
begunstigede de puritanske Andragender, svarte han
med at udsætte Parlamentets Møder efter i uværdige
og pralende Vendinger at have udskældt Huset. Han
beraabte sig i sin Tale paa, at man i Skotland havde
betragtet ham ikke blot som en Konge, men som en
Raadgiver: i England bestilte man fra Morgen til
Aften ikke Andet end at komme med Udsættelser mod
hans Forslag; hist blev Alt godkendt, hvad der
kom fra ham, her Alt mistænkelig-gjort osv. Den
puritanske Gejstlighed, der ikke vilde føje sig under
den anglikanske Kirkeskik, blev fordrevet fra sine
Stillinger.
Katolikerne gik det endnu værre. James havde fra
først af havt i Sinde at mildne de haarde Bøder,
der paahvilede dem; men Opdagelsen af katolske
Sammensværgelser bragte ham til at slaa om. De
katolske Præster og Eleverne i de af Jesuiterne
stiftede Skoler blev forviste. Efter Opdagelsen af
Guy Fawkes store Krudtsammensværgelse 1605 blev
Katolikernes Stilling naturligvis den slettest
mulige.
Et af de dybeste Træk i Jåmes’s politiske Karakter
var hans Iver for at opnaa og bevare Freden med
Spanien. Endnu undervejs til London befalede han
Ophøret af Fjendtlighederne, og allerede 1604 sluttede
han Freden. En af Aarsagerne til at han straks indtog
en fjendtlig Holdning til Raleigh har været den,
at Raleighs Had til Spanien og Ulyst til Fred med
Spanien var ham vel bekendt, og Raleigh forøgede i
de kommende Maaneder Kongens Uvilje ved stadigt til
ham at udtale sig for Krig. Men der fandtes andre
og mindre upersonlige Grunde til Kongens fjendske
Holdning. Raleigh havde været Elisabeths Yndling og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
