Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - William Shakespeare. Tredje Del - II. Hoffet. Kongens Yndlinge og Raleigh - III. Kongens Teologi og Pengenød. Hans Misforhold til Underhuset
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
William Shakespeare
11
Skotsk: J maun hae the lond, I maan hae U for Carr,
og det siges, at den stolte Kvinde da tabte al
Taalmodighed, sprang op og anraabte Gud om at straffe
Ranet af hendes Ejendom. Raleigh selv forsøgte en
mere politisk Fremgangsmaade, idet han 2. Januar
1609 sendte Garr et Brev, hvori han bønfaldt ham
om ikke at tragte efter Besiddelsen af Sherborne;
han fik naturligvis intet Svar, og den 10. i samme
Maaned blev Ejendommen overdraget Carr som Gave. Det
maa beklages, at Raleigh, der ellers privat ikke
lagde Dølgsmaal paa sin Mening om Kongens Mignon’er,
nedlod sig til at skrive Brev til Carr som til «En,
han ikke kendte personligt, kun af hæderligt Ry»
(one whom I know not, but by honourable farne).
Lady Raleigh modtog som Erstatning en Sum Penge,
der dog ingenlunde svarede til Sherbornes virkelige
Værdi, og Raleigh vedblev at være Fange. Det er højst
betegnende, at han Aar efter Aar blev holdt i sit
Fængsel i Tower lige til han i Aaret 1616 paany vakte
sin kongelige Fangevogters Pengebegærlighed. Det
var Haabet om, at han skulde finde de forventede
Guldminer i Guiana, som i 1616 og 17 for en Stund
aabnede hans Fængsels Dør*). Da han ikke fandt dem,
greb man et Paaskud til hans Henrettelse.
III
flf
Kongens Interesse for alt gejstligt Væsen og alle
teologiske Stridsspørgsmaal var ikke et Gran ringere
end hans Interesse for hans Favoriter. Han ytrede
offenligt tit og mange Gange den naiveste, selv for
Datidens Kulturtrin komiske Overtro. Saaledes hedder
det spottende i et Brew fra Sir Edward Hoby til Sir
Thomas Edmondes (19. November 1605): «Kongen sagde
i sin Parlamentstale, at meget af hans bedste Lykke
var hændt ham paa en Torsdag. Særlig fremhævede han
sin Befrielse fra Gowry [Brødrene Ruthven] og dette
sidste [Krudtsammensværgelsen] og
*) Sir Walter Raleigh was freed out of the Tower
the last week and goes up and down seeing sights and
piaces built or bettered since his imprisonement. Brev
fra John Chamberlain til Sir Dudley Carleton 27. Marts
1616. Smlgn. iøvrigt: The Court and Times of James
the First - Gardiner: History of England II, 43. -
Gosse: Raleigh 172.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
