Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - William Shakespeare. Tredje Del - VI. Rochester og Lady Essex
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
William Shakespeare
31
han Kongen, med hvem han opholdt sig i Royston,
og tog til London for at retfærdiggøre sig. Kongen
var paa det Tidspunkt grundigt træt af sin forrige
Yndling og fuldt optagen af den ny. For at give en
Forestilling om James’ Forstillelseskunst skildrer
Arthur Weldon (Court of King James S. 102) som
Øjenvidne, hvorledes Kongens Afsked med Somerset gik
for sig: «Da Jarlen kyssede hans Haand, hængte Kongen
sig om hans Hals, oversavlede hans Kinder og sagde:
For Guds Skyld! Naar skal jeg se dig igen? Paa min
Sjæl, jeg vil hverken kunne spise eller sove, indtil
du kommer igen . . . Saa lagde han sig om hans Hals:
For Guds Skyld, giv din Frue dette Kys fra mig. Paa
samme Maade øverst paa Trappen, midt paa Trappen og
ved Trappens Fod. Men Jarlen var ikke i sin Vogn,
før Kongen sagde disse Ord: Jeg ser aldrig hans Ansigt
igen.»
Man gjorde kort Proces med de underordnede
Anklagede. Weston, Fru Turner, Helwys og Apotekeren
Franklin blev hurtigt erklærede for skyldige og
hængte.
Da Grevinden blev fængslet, vidnede hun blot om
sin Husbonds Uskyld. Han selv gik i Fængsel med
Hosebaandsordenen og St. Georgs Ordenen om sin
Hals. Før han bragtes i Forhør truede han med,
at hvis man drog ham frem for Domstolen, vilde han
røbe Hemmeligheder, der indeholdt en Anklage mod
Kongen - hvad, som Datidens Breve viser, almindelig
blev opfattet som havde han paa Kongens Opfordring
givet Prins Henry Gift. Senere opgav han dog denne
Anklage og førte ikke uden Værdighed sit Forsvar; han
nægtede enhver Delagtighed i Giftmordet. Grevinden
viste sig mindre sikker foran Skranken. Salen var
overfyldt af Tilhørere og blandt dem var Jarlen af
Essex, der den første Dag havde Plads ligeoverfor
hende. Da Anklagen blev hende forelæst, blegnede og
skælvede hun; da Westons Navn blev nævnet, skjulte
hun sit Ansigt bag sin Vifte. Da hun efter Sæd og
Skik blev adspurgt, om hun erkendte sig for skyldig,
var der intet andet for hende at gøre end at svare
Ja. Hun var dermed dødsdømt og paa Spørgsmaalet, om
hun havde noget Yderligere at tilføje, svarte hun,
at hun intet vilde sige for at forringe sin Brøde,
men bad Kongen om Benaadning. Ogsaa Somerset blev
enstemmigt erklæret for skyldig.
Kongen benaadede dem begge; han kunde ikke godt
sende den Mand til Skafottet, der saa længe havde
været hans for-troligste Ven, og heller ikke godt
lade Lord Skatkammerkanslerens
G. Brandes: Samlede Skrifter, IX.
3
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>