Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - William Shakespeare. Tredje Del - VIII. Troilus og Cressida. Stoffets Historie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
44 William
Shakespeare
I Troja, efter at hendes Fader er løbet over til
Grækerne. Da Kalchas ønsker sin Datter udleveret til
sig, udveksles (som endnu hos Shakespeare) den fangne
Antenor mod hende; Diomedes afhenter hende allerede
her som Grækernes Sendebud, og hun bliver et Offer for
hans Forførerkunst. En Mængde af de i Shakespeares
Drama bevarede Træk er allerede opfundne af Benoit:
at Diomedes er forfaren overfor Kvinder, at Briseida
skænker ham et Stykke Tøj til Smykke for hans Lanse,
at han støder Troilus af Hesten og sender sin Dame
Troilus’s Hest, at Troilus oprøres over hendes Brud
paa Tro og Love osv.
Nu kan det spores, hvorledes under Stoffets videre
Udvikling den ene Bearbejder efter den anden tilføjer
de Træk, som Shakespeare videre har anvendt. Guido de
Golonna (eller delle Columne), den Dommer i Messina,
der i 1287 med Fortielse af sin Kilde genfortalte
Benoit de St. Maure paa barbarisk Latin, gjorde
Achilles til en raa og blodtørstig Barbar.
Boccaccio, der ynder talende Navne og hvis Titel
Filostrato skal betyde Den af Kærlighed til Jorden
Slagne, gør Briseida til Cryseida (saaledes i de
gamle Udgaver) for at Navnet kan betyde den Gyldne,
og han tildigter Pandarus (den Altgivende), der
hos ham er Troilus’s unge Vaabenbroder og Hjælper i
Elskovs-forholdet, Gryseidas Frænde, en helt igennem
tiltalende Skikkelse*).
Det er Chaucer, som underkaster Pandarus’s Karakter
den betydelige Forandring, der gør Manden til
en Overgangsfigur til den Pandarus, vi finder hos
Shakespeare. Af Troilus’s unge Ven er bleven en ældre
Slægtning af Creseyde, som nærmest af Letfærdighed
bringer Parret saramen. Han er Forføreren, som
forlokker den kyske Jomfru og anvender Løgn, Bedrag og
Mened som Midler til at vildlede hende. Imidlertid var
det ikke Chaucers Mening, som Shakespeares, at gøre
den gamle Herre afskyværdig. Hans Rolle er ikke udført
med den cyniske, humorløse Dvælen ved væmmelig Lavhed,
hvormed Shakespeare gennemfører den. Tvertimod Chaucer
vilde afbøde det pinliger Indtryk ved at gøre den
*) Troilus siger saaledes til ham:
Non m’hai piccola cosa tu donata Ne me a piccola cosa
donato hai, La vita mia ti fia sempre obbligata Tu
Thai da morte in vita suscitata.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
