Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - William Shakespeare. Tredje Del - XVI. Francis Beaumont og John Fletcher
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
162 William
Shakespeare
Elskov til ham opgaaende Åspasia og ægte den dejlige
Evadne, hvis Broder, den store Feltherre Melantius, er
Amintors bedste Ven og Fælle. Amintor, for hvem et Bud
af Kongen er helligt og hvem desuden Evadne højligt
tiltrækker, har da brudt med Åspasia, saa kær hun
end er ham. Vi bliver Vidne til Aspasias dybe Sorg,
til hendes Fader, Kujonen Calianax’s Vredesudbrud, og
derpaa til det Maskespil, der opføres Bryllupsaftenen,
i hvilket Sange er indlagte, der bringer en Prøve
paa de to Digteres sødeste Lyrik.
Anden Akt fremstiller Brudenatten. Brudens Afklædning
ved Venindernes Hjælp, den megen Skemt, hvorunder
denne gaar for sig, danner Indledningen. Saa følger
i Sovekammeret Stykkets første Hovedoptrin mellem
Brudgom og Brud, saa dristigt og dramatisk virksomt
som noget Optrin hos Shakespeare før eller hos
Webster siden. Amintor nærmer sig Evadne med ømme Ord;
hun afviser ham lempeligt. Han forsøger at afvæbne
hendes formentlige Blufærdighed, da hun med rolig
Kulde siger ham, at hun aldrig i sit Liv vil blive
hans. Han forstaar ikke Meningen, vil med utaalmodig
Attraa tale hende til Rette; saa rejser hun sig,
som en Slange rejser sig paa Halen, og erklærer
ham koldt hvislende, at hun er Kongens Elskerinde,
vil vedblive at være det, og at Kongen kun har
bragt dette Ægteskab i Stand som et Skærmbrædt for
deres Forstaaelse. Det Raseri og den Hævnlyst, der
først har grebet Amintor, da han fattede sin Vanære,
falder, da han erfarer at hans Fornærmer er Kongen;
paa Kongen tør en Undersaat ikke forgribe sig.
Tredje Akt aabnes med Kongens frække Morgenbesøg efter
Brudenatten. Han udspørger med rolig Overlegenhed
Amintor om, hvorledes han er tilfreds med sin
Nat. Men da Amintor med Fatning svarer, at han er
saare veltilfreds og paa Kongens mere nærgaaende
Spørgsmaal udtaler sig som en lykkelig Brudgom,
er det Kongen, der mister Fatningen, lader Evadne
kalde og overvælder hende med raa Anklager for at
have sveget ham, hvilke hun naturligvis besvarer med
lidenskabelige Protester. Kongen tilkalder uden mere
at kende noget Hensyn Amintor, hvem Evadne angriber
og udskammer for den Usandhed, han har sagt Kongen om
deres Ægteskab, hvorpaa Majestæten brutalt forklarer
Amintor Forholdet, hvori han staar til Bruden, og hvad
Rolle der er Ægtemanden tiltænkt og tildelt. Ogsaa
denne Dobbeltscene er skreven med Mesterskab og den
skarpeste Sans for
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
