Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - William Shakespeare. Tredje Del - XVII. Shakespeare og Fletcher. De to ædle Frænder og Henrik VIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
172 William
Shakespeare
Er der da overhovedet i Dramet Partier, som skyldes
ham ? Trods Furnivall og Symons mener jeg Ja. Det
er for det Første utilladeligt at se bort over det
Vidnesbyrd, som ligger i at He-minge og Gondell har
optaget Stykket i den første Folioudgave. I alle
andre Tilfælde betragter man det som givet, at de
har vidst bedre Besked om Shakespeares Forfatterskab
end vi Nulevende; ikke et eneste af dem optaget
Stykke er senere blevet udsondret; der maatte da de
allervægtigste Grunde til for at udskille Henrik
VIII. Men der kan ikke nævnes andre end Stykkets
Svaghed, den relative Svaghed ogsaa af de Partier,
hvorom der alene kan være Tale, og denne Svaghed kan
ikke være afgørende. Shakespeare ha^ her, hvor han
samvirkede med anden Mand, ikke sat hele sit Væsen
ind, ikke arbejdet med fuld Kraft, ikke hengivet sig
med fuldstændig Frihed til sin Fantasi. Tilfældet
med Henrik VIII er jo langtfra det eneste. Og paa den
anden Side er der i de Partier, som det overvejende
Antal af engelske Kritikere med Enstemmighed tillægger
ham, stærk Lighed netop med de Arbejder, som i dette
Tidsrum uomtvisteligt har ham og ham alene til Ophav.
Allerede Samuel Johnson, der ikke nærede nogen
Tvivl om Shakespeares Forfatterskab til det hele
Skuespil, gjorde i sin Tid 4 (1765) den Bemærkning,
at Shakespeares Genius her kommer og gaar med Dronning
Katharina; alt det Øvrige var det saare let at opfinde
og skrive. Ved 1850 gjorde, som ovenfor berørt, James
Spedding, der var tilskyndet ved et Vink af Tennyson,
sin Opdagelse, at kun visse Partier af Stykket var
af Shakespeare, de øvrige af Fletcher, en Anskuelse,
som styrkedes, da Samuel Hickson i den Anledning
offenliggjorde, at han tre, fire Aar forinden havde
anstillet netop samme Iagttagelse, og tilmed for de
enkelte Optrins Vedkommende var naaet til ganske det
samme Resultat. End yderligere bekræftedes derefter
Gisningen ved at Flay efter en nøjagtig Undersøgelse
af alt det Metriske gav sin fulde Tilslutning.
At selve Planen ikke kunde skyldes Shakespeare,
maatte straks være klart. Spedding iagttog rigtigt, at
Stykket som Helhed er virkningsløst, idet Interessen
synker istedenfor at stige, altsom det skrider
frem, og at den Sympati, der er bleven vakt hos
Tilskueren, staar i ligefrem Strid med Handlingens
Udviklingsgang. Thi i de første Akter er ustridigt
Dronning Katharina Heltinden, og hele Deltagelsen
samler sig om hendes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
