Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - William Shakespeare. Tredje Del - XVII. Shakespeare og Fletcher. De to ædle Frænder og Henrik VIII - XVIII. Cymbeline. Stoffet; Udgangspunktet; Moralen; Idyllen; Imogen. Shakespeare og Goethe. Shakespeare og Calderon
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
176 William
Shakespeare
(God shall be tmly knowri) bleven anført som Bevis for
den store Mands faste, protestantiske Overbevisning
- og saa er Linjen slet ikke af ham, og ikke en
Vending i den Kæmpereplik, hvori den forekommer,
har ringeste Forhold til hans Patos eller Stil. "Vi
ser ham overhovedet i Henrik VIII kun glimtvis,
og helt igennem bunden, ufri, samarbejdende med en
Anden i et utaknemmeligt Stof, som han kun ved en
Kraftanstrengelse af sit Geni hist og her meddeler
dramatisk Interesse.
XVIII
Med Cymbeline tager Shakespeare paany et Æmne for sig,
som han ene gør sig helt til Herre over, og i hvilket
han fra først til sidst opruller sin egen brogede
Verden. Ogsaa her spores endnu en vis Flygtighed
og Skødesløshed i det Tekniske. Indledningen til
Stykket er svag; vi faar dets Forudsætninger ind
gennem en Samtale, der er lutter Fortælling, De
komiske Optrin er i Regelen daarligt byggede; det
Lattervækkende fremkommer ved at en af Personerne
stadigt i Afsides-Ytringer udtyder eller forvrænger
hvad en raa og indbildsk Prins forebringer. Midt
i Stykket gives i en daarligt skreven Enetale, der
slutter tredje Akts tredje Optrin, et til Handlingens
Forstaaelse nødvendigt Tillæg til Indledningen. Knuden
løses endelig ved en Gud fra Maskineriet, idet Jupiter
i et Drømmesyn aabenbarer sig ridende paa en Ørn og
efterlader sig en massiv Skrivetavle ved den sovende
Hovedpersons Side; paa Tavlen staar et Orakelsprog,
i hvilket Jupiter, som for at vise at Digteren kan
lidt Latin, med en vanvittig Ordgranskning udleder
mulier, en Kvinde, af mollis aer. blød Luft. Men trods
alt dette er her ligefuldt Shakespeares digteriske
Højde naaet paany; her viser det sig at den Syge,
der længe var i Bedring, har faaet sine Kræfter
tilbage. Med fuld Styrke har han udført Stykkets
kvindelige Hovedperson, og indfattet denne Perle
blandt hans Kvindeskikkelser, Imogen, saaledes,
at alle dens Fortrin kommer til deres Ret og at den
underfulde Indfatning er Perlen værdig.
Som Kleopatra og Cressida var den blot kønsbestemte
Kvinde, saaledes er Imogen en Personliggørelse af
Kvindens højest mulige Egenskaber, Sjælesundhed, som
Intet angriber, Kraft, som Intet knækker, Troskab,
som bestaar alle Prøver, Overbærenhed, som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
