Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - William Shakespeare. Tredje Del - XVIII. Cymbeline. Stoffet; Udgangspunktet; Moralen; Idyllen; Imogen. Shakespeare og Goethe. Shakespeare og Calderon
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
178 William
Shakespeare
Lord William Seymour, afgivet Modellen til Prinsesse
Imogens Kongen trodsende Kærlighed til Lord
Leonatus-Postlimmis.
Cymbeline blev først trykt i Folioudgaven, men
omtales tidligst i de ovenomtalte Teateroptegnelser
af Astrologen og Troldmanden, Dr. Simon Forman. Han
noterer, at han har været Vidne til en Opførelse af
Vinteræventyret 15. Maj 1611; han skildrer med det
Samme en Opførelse af Cymbeline, men giver desværre
ingen Dato for den. Efter al Sandsynlighed har
den ikke fundet meget tidligere Sted; Cymbeline er
vistnok bleven til i Løbet af 1610, medens Indtrykket
af Arabellas Skæbne var frisk; men meget senere
kan Forman heller ikke have været tilstede ved den
Opførelse, hvorom han taler, thi han døde i September
1611.
Stykket er et af Shakespeares mest brogede,
stofrige, aand-rige og regelløse Skuespil, et af de
mest tiltrækkende, men et der sjældent har gjort
stor Lykke paa Scenen, og overhovedet et af det
store Publikum hverken studeret eller forstaaet,
det Tragiske strejfende Drama. Udvortes set er
Cymbeline det Stykke, i hvilket Shakespeare omgaas
hensynsløsest med Tidsaldre og Forestillingskrese;
han kaster alle mulige mellem hverandre.
Vi befinder os i Kejser Augustus’s Tid. Men vi ser
engelske, franske og italienske Kavalerer optræde,
hører dem tale om at skyde med Pistoler, spille
Kegler og Kort. Slutningen af Personfortegnelsen
lyder: Herrer, Damer, romerske Senatorer, Tribuner,
en Sandsiger, en hollandsk Herre, en spansk Herre,
Musikanter, Officerer, Høvdinger, Soldater, Sendebud,
Følgesvende, Aandesyner - hvilket Maskepi!
Hvad har Shakespeare ment med dette Drama? er det
nærliggende Spørgsmaal. Mine Læsere véd, at jeg
aldrig i første Linje spørger saadan. Hvad drev ham
til at skrive, hvorledes kom han til Æmnet, det er
Grundspørgsmaalet, og er det besvaret, saa giver
Resten sig af sig selv.
Hvor er altsaa i dette tilsyneladende Virvar
Udgangspunktet? Vi finder det, naar vi tager Stoffets
Bestanddele fra hinanden.
Her er tre Partier, som tydeligt lader sig sondre.
I sin almindelige Kilde med Hensyn til engelsk
Historie, Holinshed, fandt Shakespeare nævnt en
Kong Kymbeline eller Gimbeline, der siges at være
bleven opdraget i Rom og dér slaaet til Ridder af
Kejser Augustus, under hvem han tjente i forskellige
Krige. Han skal have staaet i saa stor Yndest hos
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
