Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - William Shakespeare. Tredje Del - XVIII. Cymbeline. Stoffet; Udgangspunktet; Moralen; Idyllen; Imogen. Shakespeare og Goethe. Shakespeare og Calderon
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
192 William
Shakespeare
vilde tænke paa ham og bede ham tænke paa hende paa
tre bestemte Tider hver Dag og aflægge Ed paa, at han
ikke over Italiens Kvinder vilde glemme hende. Han
er gaaet, før hun kunde give ham et Kys til Farvel
mellem to Trolddomsord.
Hun er uden Ærgerrighed. Hun gav gerne sin fyrstelige
Højhed bort for en idyllisk Lykke i landlig Ensomhed
som den, efter hvilken Shakespeare nu selv længes. Da
Posthumus har forladt hende, udbryder hun (li):
O gid jeg var
Kvæghyrdens Datter og min Leonatus vor Nabo,
Faarehyrdens Søn!
med andre Ord hun ønsker sig den Lod, som i
Vinteræventyret vil blive Kongedatteren Perdita’s og
Kongesønnen Florizel’s. I Scenen før Jachimo’s Komme
siger hun i samme Aand (17):
Held den, hvor fattig han end er, der naaer sin Sjæls
beskedne Ønske, som kan skænke ham Trøst i Livet!
Og da saa Jachimo (den lille Jago) kommer til hende
og tuder hende Ørene fulde om Posthumus, som han
ret snart vil tude denne Ørene fulde om hende, hvor
forskelligt fra Posthumus handler hun ikke da! Hun har
blegnet ved hans Indtræden. Blot fordi Pisanio meldte
en Adelsmand fra Bom med Breve fra Hans Naade. Hun
nøjes med at svare paa hans Antydninger af Posthumus’s
letsindige Levned med italienske Kvinder:
Jeg frygter, at min Husbond har glemt Britannien.
Men da han med Behag udmaler Posthumus’s udsvævende
Liv, ja endog vover at fremstille sig selv som et
Middel til Hævn over dea Troløse, har hun blot dette
ene Udraab:
What, ho Pisanio!
Hun kalder paa Tjeneren; hun er ganske færdig
med denne Italiener. - Selv hvor hun intet siger,
fylder hun Scenen, som da hun er gaaet i Seng i
sit Sovekammer, ligger i Sengen og læser, sender
Kammerpigen bort, lukker Bogen og sover ind.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
