Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - William Shakespeare. Tredje Del - XX. Stormen, digtet til Prinsesse Elisabeths Bryllup
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
William Shakespeare;
223
denne Masqae-, uden nogensomhelst tilstrækkelig
Grund; men selv om han havde skrevet den, saa
har den været planlagt og foreskrevet af Stykkets
Ophavsmand, og den beviser utvivlsomt, at Stormen er
digtet som et Lejligheds-Skuespil til Fyrsters og
Hoffolks Underholdning. Tilskuerne maa have kendt
en eller anden Omstændighed, der retfærdiggjorde
Maskespillets Indførelse, og denne Omstændighed kunde
efter dets Indhold umuligt være nogen anden end et
Giftermaal. Nu véd vi jo imidlertid med ubetinget
Vished, at Stormen blev spilt ved Hoffet i Anledning
af Prinsesse Elisabeths Formæling. Men ved en saadan
Lejlighed genoptog man ikke et Stykke, der oprindeligt
var skrevet for en almindelig Scene, og endnu mindre
rimeligt er det, at man i et saadant Tilfælde genoptog
et Festspil, der var skrevet for et tidligere Bryllup;
Shakespeare fremkom i ethvert Tilfælde sikkert ikke
med noget, der ikke passede for Anledningen; desuden
havde før dette Bryllup intet andet fundet Sted,
hvortil Stykket kunde passe. Den Omstændighed, at en
af Kongens Musikere, Robert Johnson, var Komponisten
til Arlels Sange Fem Favne dybt i første Akt og Med
Bien drikker jeg af Krus i sidste, sandsynliggør
yderligere, at Opførelsen ved Hoffet var den
første. Alt tyder da paa Brylluppet i Kongefamilien.
Alt svarer desuden saare nøje til Begivenhederne
i 1612-13. Den fremmede Prins kommer over
Havet. Øprinsessen har aldrig forladt sin Ø. Brudens
vise Fader bringer ved sin Kløgt den lykkevarslende
Forbindelse i Stand. Det har for Tilskuerne vrimlet
af morende og begejstrende Hentydninger, ikke blot
til Datidens Opdagerlidenskab og Kolonisationsforhold
i Almindelighed, men til selve Hovedpersonerne i det
Drama, de havde overværet og som fandt sin Afslutning
ved det kongelige Bryllup.
Særligt fandtes der talrige smigrende Hentydninger til
Monarken, som jo ved Datterens Brudefærd umuligt kunde
forbi-gaas. Naar Prospero straks i Stykkets Begyndelse
(Is) forklarede sin Datter sit Væsen med Ordene,
at han blandt Hertuger var den første og uden Lige i
Videnskaben, thi til den stod al hans Hu, men at han
blev fremmed for sit Rige, mens han henrykt fordybede
sig i hemmelige Studier, saa indeholdt Repliken en
Fortolkning af Kongens Personlighed, som var den,
han selv yndede at give, paa samme Tid et Forsvar
for Egenskaber hos ham, der medførte Upopularitet -
og endelig højst sandsynligt et Stænk af vel skjult
Ironi. Garnett har fundet en gennemført
G. Brandes: Samlede Skrifter. IX.
15
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
