- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Niende Bind /
264

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - William Shakespeare. Tredje Del - XXVI. Shakespeares Død

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

264 William
Shakespeare

Gaderne, og Halliwell-Philipps har udgivet en Række
af Paamin-delser og Straffedomme fra Stratfords
Øvrighed angaaende Gadernes Rensning, som strækker
sig helt ind i den anden Halvdel af det attende
Aarhundrede. Naar de fattes netop for disse Aar, beror
det kun paa; at Aktstykkerne for Aarene 1605-1646
er bortkomne. Endnu ved Shakespeare-Jubilseet i 1769
maatte den i Stratford fejrede Garrick betegne Byen
som «den skidneste, uanseligste, slettest brolagte,
uslest udseende Købstad i hele Britannien*.*)
Navnlig var Chapel Lane, det Stræde, ud mod hvilket
Shakespeares. Hus laa, en af de usundeste Gader i
Byen; der fandtes næsten ikke Huse i den, kun Skure
og Stalde, og midt igennem den løb Spildevandet i
en aaben Grøft. Intet Under, at Stratford stadigt
paany blev hærjet af pestagtige Farsoter. Man kendte
i hine Dage slet ikke forstandig Sundhedspleje,
og lige saa lidt kendte man til lægevidenskabelig
Behandling af Tyfus. Shakespeares Svigersøn, der efter
al menneskelig Sandsynlighed har været hans Læge,
kendte i ethvert Tilfælde, som hans Journaler udviser,
intet Middel derimod.

Den 15. Marts opsatte Shakespeare sit Testamente,
et Aktstykke, vi som sagt endnu har, og der i
Facsimile er medgivet det 24. Bind af den tyske
Shakespeare-Jahrhuch som Bilag.

At Shakespeare allerede da har følt sig meget daarlig,
røbes af at han har dikteret og at Underskrifterne
under hvert af Foliobladene, tre i Tal, er skrevne
med stærkt rystende Haand.

Det meget omstændelige Testamente indsætter Datteren
Su-sanna til Universalarving, giver Datteren
Judith 150 Pund i rede Penge og efter tre Aars
Forløb paa visse Vilkaar andre 150 Pund. Disse
er Hovedposterne. Dernæst betænkes Shakespeares
Søster Joan Hart paa forskellig Maade. Umiddelbart
faar hun tyve Pund og alle hans efterladte Klæder;
hendes tre Sønner, der opregnes, men af hvis Fornavne
Shakespeare ikke har kunnet komme paa den mellemstes,
faar hver fem Pund. Sit Barnebarn Elisabeth Hall
giver Shakespeare sit Sølvtøj. Til de Fattige i
Stratford efterlader han ti Pund. Thomas Combe giver
han sin Kaarde. Forskellige gode Mænd i Stratford,
deriblandt de fem Testament-vidner og imellem dem hin
Hamlet Sadler, efter hvem i sin Tid Shakespeares Søn
blev opkaldt, faar hver 26 shilling 8 pence for

*) The most dirty, unseemly, ill-pav’d,
wretched-looking town in all Britain.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:16:53 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/9/0268.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free