Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lord Beaconsfield - Indledning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
276 Lord
Beaconsfield
Ikke desmindre frembyder ledende Statsmænd
altid en Side. set fra hvilken de bliver literære
Personligheder og falder ind under Literaturkritikens
Retsomraade. Indenfor et vist begrænset Omraade er
selvfølgelig enhver politisk Storhed literær. Der vil
foreligge Taler og Breve fra ham, og Carlyle har vist
hvad Indsigt der kan vindes gennem Breve og Taler
selv af en saa lidet boglig dannet Statsmand som
Cromwell. Disse Frembringelser vil desuden i Reglen
have umiddelbar literær Værdi; thi den betydelige Mand
finder, ligegyldigt af hvad Art hans Opdragelse har
været, altid et ejendommeligt Udtryk for sin Tanke;
han er original, det vil sige i Besiddelse af den
Hemmelighed der er skjult for saa mangen Forfatter
af Faget, at stemple, at afspejle eller at karikere
ved Hjælp af et betegnende og malerisk Ord.
Trods Modsætningen mellem teoretiske og praktiske
Naturer har endelig en lang Række af Undtagelser
bevist, at den literære og den politiske Gave lader
sig forene. Den politiske Historiker forvandler sig
undertiden til praktisk Politiker og den modsatte
Overgang fra Politiken til Historieskrivningen er
endnu mere naturlig. Cicero og Thiers har været
Skribenter og Statsmænd af Rang, Julius Cæsar og
Frederik den Store var begge literært anlagte Aander
og paa samme Tid politiske og militære Genier.
Det er den kunstneriske og endnu mere end den
den digteriske Evne, som er virkeligt sjælden,
sjældnest af alle, hos ledende Statsmænd. Cavour
var en dygtig Taler, Bismarck er en ypperlig Taler,
men ingen af dem er fødte Talere. Cavour manglede
al kunstnerisk Dannelse: i Slutningen af sit Liv
sagde han, hjemkommen fra et Besøg i Toscana: «Jeg
har opdaget en Sans hos mig, som jeg ikke vidste jeg
besad, Kunstsansen», en Ytring der stemmer godt med
hans Mundheld, naar Talen kom paa det Kapitel: «Jeg
kan ikke gøre en Sonet, men Italien kan jeg gøre.»
Fyrst Bismarck har neppe Nogen havt mistænkt for
hemmelig digterisk Stræben; en Roman eller et Digt af
Bismarck lyder endnu usandsynligere end en Sonet af
Cavour. Der foreligger literære Mindesmærker nok fra
hans Haand til at en skarpsindig Kritiker vilde kunne
give en Skildring af ham paa dette Grundlag; men den
vilde naturligvis blive alt andet end udtømmende;
kun i sine Handlinger er Bismarck helt tilstede;
Hovedsiden af en saadan Statsmands Væsen vil altid
unddrage sig den blot literære Kritikers Blik.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
