Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lord Beaconsfield - I. Slægten - II. Drengeaarene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
286 Lord
Beaconsfield
Fader rost, dvæler ved det Behagelige i allerede som
Grønskolling i sin Familie at forefinde et levende
Bevis for, at Ens Blod kan drive det til Noget,
og udbryder et Sted: «Ingen Stolthed er at ligne
ved Stoltheden af Forfædre, thi den indeholder en
Blanding af alle Sindsbevægelser». Og idet Forfatteren
ligesom uvilkaarligt synes at sammenligne sin egen
Lod med Højadelens, fortsætter han: «Hvor overlegen
over Mængden staar ikke den Mand, som blot kan
rose sig af en berømt Fader! Man forestille sig da
Følelserne hos den, som kan føre sin Slægt tilbage
gennem en tusindaarig Række af Helte og Fyrster!* Den
Slægt-stolthed, som findes hos Disraeli selv, overgaar
langt Stoltheden af den ansete Fader; men medens hans
Afstamning nødvendigvis i verdslig Henseende kun har
været ham til Skade, ja været Hovedhindringen paa hans
Vej, har hans Forhold som Søn af denne Fader været det
Forspring, der af Skæbnen blev givet ham paa den store
europæiske Væddeløbsbane til Udmærkelse og Hæder.
n
Benjamin Disraeli kom til Verden den 21de December
1804. Hans Moder, der var fra Brighton, fødte først en
Datter Sarah, dernæst tre Sønner, af hvilke han var
den ældste. Den Ad-gangsformening fra de vigtigste
borgerlige Rettigheder og højeste Samfundsfordele,
af hvilken han ved sin oprindelige Optagelse i den
jødiske Menighed var ramt, blev, som vi saa, hævet
ved hans Daab. Han var Moderens Kæledægge, iøvrigt
en uregerlig og støjende Dreng.
De store, offenlige, engelske Skoler i Eton
og Winchester, hvori bedre Folks Børn fik deres
Opdragelse, var dengang endnu stemplede af en saadan
Raahedsaand, at man vilde have udsat den lille
Benjamin for altfor stor og pinlig Overlast ved at
anbringe ham i en af dem.
Han blev da sat i Privatskole i Blackheath, hvor
han blev nogle Aar og lærte lidet. Da han var langt
tilbage i Latin og Græsk, ja selv i Engelsk, og da
man endnu ikke vovede at sende ham til Eton, blev han
sat i en anden Privatskole i Walthams-tow. Læreren her
var en Dr. Coyan, en Unitarianer (troende paa én Gud,
ikke paa Treenigheden); men i hans Skole satte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
