Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lord Beaconsfield - II. Drengeaarene - III. Ynglingsærgerrighed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Lord Beaconsfield
291
mat; mit Ansigt og mine Hænder var besmurte med Blod.
Jeg knælede ned ved Siden af Kilden og drak den
sødeste Drik, jeg i mit Liv havde
smagt.
Drikkens Sødme var Hævnens, den fuldstændige
Hævns. Man ser hvorledes Naturgrundlaget hos
dette første Sæt Ynglinge, Disraeli har skildret,
er beskaffent. Der findes ikke en Draabe af Naadens
Mælk i deres Blod, ingen højere Regel end Øje for Øje
i deres Tanke; det er som havde disse unge Væsener
i den tidlige Barndom lidt altfor umenneskeligt til
at kunne faa Ligevægt i Sindet igen paa anden Maade
end ved at hævde sig selv Ukrænkelighed paa lige saa
umenneskelig Vis og idetmindste én Gang drikke Hævn
og atter Hævn i lange, dybe Drag.
Disraeli blev ikke længe i Skolen i Walthamstow;
han synes som Hovedpersonen i hans Ungdomsromaner at
have afskyet Skoleundervisningen, naaede da heller
aldrig at forberedes til et Universitet.
Hans overbærende Fader overlod det til ham selv at
uddanne sig efter bedste Evne i Hjemmet. Han var
ogsaa overmaade flittig og havde ingen af Drenge-
og Ynglingealderens Laster, var altfor ærgerrig til
at spilde sin Tid og sine Kræfter. Han var hverken
forelsket eller udskejende. Efter engelsk Vis
dyrkede han alskens Idræt og naaede stor Færdighed
i enhver, han med Iver lagde sig efter. I Boksning,
Selvforsvarets ædle Kunst, blev han en anerkendt
Mester, ligeledes en ypperlig Rytter. Men en eneste
Tanke fyldte ham, den endnu ganske ubestemte, at
blive en stor Mand. Og som Middel dertil laa Tanken
paa Literaturen ham nærmest. Faderen var jo Skribent,
og hans egne Anlæg ledede ham til stadigt at gruble
over Sprogets Musik, forme Sætninger og nedskrive
Sider, give sit satiriske Hang og sine ungdommelige
Instinkter Luft.
Faderen ønskede, at han skulde udvikle sig i
Stilhed og vilde gerne saa længe som muligt holde
ham udenfor Londoner Selskabslivet. Men netop dette
Selskab tiltrak Ynglingen som en Hovedgenstand for
hans Forskning, og han følte i sig de Egenskaber,
sorn udkrævedes til at gøre Figur deri. Til Sønnens
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
