Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lord Beaconsfield - III. Ynglingsærgerrighed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
304 Lord
Beaconsfield
Nordeuropa tilbad Sønnen af en jødisk Moder og
gav ham Plads ved Skaberens højre Haand; Sydeuropa
tilbad desuden som Himmeldronning en jødisk Jomfru;
det var hele Forskellen mellem de to store religiøse
Grupper, der var enige om at foragte hans Folk.*)
Han var stolt af sin Æt, stolt af sin Nedstamning
fra en Race, som gennem Aartusinder splittet og
forvist, martret, plyndret og nedværdiget af
ægyptiske Faraoer, assyriske Konger, romerske
Kejsere, nordiske Korsfarere, gotiske Fyrster
og hellige Inkvisitorer, havde holdt ud? holdt
sig ublandet, vist sig uudryddelig, uudtømmelig,
uundværlig, energisk, genial. Naar han fordybede
sig i disse Tanker, var det ham, som oplevede han
Slægtens hele Historie og som levede den hele Slægt
i ham, hele det døde Israels Folk i ham, Disraeli;
ja han var dets Personliggørelse, dets Bevidsthed;
alle hine Hensovede, hine i Ringhed og Usselhed Døde,
hine Spottede, Pinte, paa Baalene Brændte, de levede
i ham og skuide i ham faa deres Genoprejsning.
Og hvad var det saa, man endnu den Dag idag bebrejdede
dette Folk! at de vendte sig fra Kristus, hadede
Kristus. Han hade Kristus! hade den jødiske Stammes
ædleste Blomst og evige Hæder - Sønnen af den Udkaarne
Fyrstefamilie i det Udkaarne Folk. Nej, nej! Ingen
hador sit eget Kød og Blod, og der var Blod mellem
ham og den, hans Stamme beskyldtes for at hade. Ogsaa
han tilhørte en ædel Familie blandt det Folk, som
var Menneskeslægtens Aristokrati.
Drømme! Drømme! han var jo en Paria blandt sit
Fødelands Aristokrater . . . . skønne Aristokrater
i Sandhed, gammel Adel! De faa allerfornemste blandt
dem førte med Møje deres Slægt 800 Aar tilbage til en
Flok normanniske Hestfolk, hvis Fædre var nordiske
Strandrøvere, hvem Kulturens Elementer med Nød og
neppe bibragtes af Præster, der lærte dem asiatisk
Religion, og hvad skyldte de øvrige store Familier
deres Rigdom og deres Adel? Adelen skrev sig tit nok
fra en snu Lakaj, der havde vidst at gaa en tyrannisk
Konge under Øjne eller fra en fordums Klubopvarter,
der havae tilkøbt sig Barontitel som Nabob, og
Rigdommen havde for det meste en og samme Kilde:
Plyndring, kun med den Forskel, at nogle Formuer var
opstaaede ved Kirkeran og Klosterplyndring under den
saakaldte Refornia-
*) Smlgn. Life of Lord George Bentinek Kap. XXIV.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
