Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lord Beaconsfield - IV. Anlæggene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Lord Beaconsfield
309
naar man et Sted i Vivian Grey hører ham tale med
Beundring om det «Mod» en ung Politiker viser
ved at mure sig selv inde tre Aar itræk ved
et tysk Universitet. Vist er det imidlertid at
Overspringelsen af en videnskabelig Opdragelse
har hævnet sig og efterladt en følelig Mangel i
Disraelis Aandsliv. Det er godt nok at foragte den
Visdom, som hentes af Bøger alene, og lade haant
om Pedanter og Pedanteri. Men Videnskab erhverves
ikke ved politiske Fantasier og læres ikke selv
i de bedste Huses Selskabssale. Ærbødighed for
Videnskaben lærte Disraeli aldrig; den blev ham ikke
indpodet paa den Tid, da Sindet endnu er modtageligt
for en saadan Ærbødighed, i den tidlige Ungdom; og
videnskabelig Indsigt naaede Disraeli aldrig til,
thi han blev hverken som ung eller ældre underkastet
en videnskabelig Metodes Tugt. Herved fik de Spirer
til Fantasteri og Paradoksi, der fandtes i hans
Aand, altfor gunstige Betingelser for uforstyrret
Vækst. Herved aabnedes Muligheden for en underlig
halvfuldbaaren Mystik, Smag for det Hemmelighedsfulde,
det Utydelige, det Salvelsesfulde, og endelig en
mærkværdig Forkærlighed for al den uvidenskabelige
Viden, al den fornuftfjendske Forstand, der historisk
og praktisk er en Magt. Her er Udgangspunktet
for Disraelis saa lidet naive Optagen af Kabbalas
Trylleformler som poetisk Maskineri (i Alroy\ for hans
overalt fremtrædende Hang til at skildre hemmelige
Samfund som de i Historien virkende Hovedkræfter. Mere
end Tanken selv, der ligger til Grund for en Sag
eller Handling, interesserer det ham, dersom den
paa sin Vej gennem Historien har været omgivet af
et hemmelighedsfuldt Tilbehør. Hvor han skildrer
Jøder, viser han os dem derfor som frimureragtigt
forbundne over den hele vide Verden. Hvor han skildrer
Arbejdere, fremstiller han dem helst iført lange
Kjortler og med Masker for Ansigtet ordnede om et
Skelet, indviende en Nyoptaget i en Arbejderforening
(Trådes-Union) med lige saa mange Fiksfakserier,
soni den hellige Vehme i Middelalderens Tyskland
brugte ved slige Lejligheder. Mere end et af det
europæiske Demokratis hemmelige Selskaber har han
malt med dyb Anerkendelse af den Magt, et uklart og
halvt-forstaaet Løsen udøvede gennem dem, og gennem
næsten alle hans Skrifter gaar en levende Beundring
for den katolske Kirke med dens energiske Organisation
af en hemmelighedsfuld Lære, af magiske Midler og af
praktiske Formaal. Med hvilken Stolthed har han ikke
paa mere end ét Sted i sine Skrifter henpeget
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
