Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lord Beaconsfield - V. Vivian Grey
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
316 Lord
Beaconsfield
Hermed er den med Hensyn til Disraelis Sjælehistorie
lærerige Del af Romanen, som foregaar paa engelsk
Grund, til Ende. Den anden større, senere skrevne,
afbrudte Halvdel drejer sig om Vivians Rejser i
Tyskland, hans Ophold ved tyske Badesteder, og ved
mindre og større Hoffer sammesteds, hans Rejsc-og
Elskovsæventyr, hans Omgang med Højadelige, med
regerende Fyrster og Ministre. Denne anden Del, som
i Almindelighed ikke læses, er betydeligt modnere
end den første; man sporer det Mellemrum af Tid,
der ligger mellem de to Deles Affattelse, og hvor
fantastisk og uvirkelig anden Del end er, har den i
poetisk Henseende gode Elementer. Den er imidlertid
snarest at betragte som en Bog for sig; thi hverken
er Vivian i denne Del helt den samme Person som i
den foregaaende, ikke heller fører en eneste Traad
fra hin første Del over i denne; Værket er som Helhed
gaaet rent i Stykker for den unge Forfatter.
Ikke desto mindre er det en sprudlende Bog; der er et
Liv i dens Samtaler og et Vid i dens Betragtninger,
som den Dag idag gør den læseværdig, og den slog
ned i det højere engelske Selskab med en Virkning
som naar Staal rammer Flint; der stod Gnister af
den. Aarsagen var ikke Bogens virkelige Fortrin alene,
skønt slige Bøger var en Sjældenhed da, eftersom det
nittende Aarhundredes rige engelske Romanliteratur
dengang endnu ikke var til; det var heller ikke
Bogens politiske Æmne alene, som var Skyld i den
Opsigt den gjorde, skønt den politiske Roman da var
ukendt; nej Hovedaarsagen var, at den poetiske Ret,
den unge Disraeli serverede,, var pebret med det
virksomste af alle literære Krydderier, Skandalen. I
Skildringen af det Samfund, i hvilket han havde hensat
sin Helt, var han (som Gontarini Fleming tilstaar det
om sin første Bog) halvt uvilkaarligt gledet over
i bidende Satire, ja i ondskabsfuld Portrættegning
af Personligheder, der var det højere Selskab og det
Londonske Publikum velbekendte. Og da det Rygte først
engang var i Omløb, at der var Portrætter i Bogen, saa
rastede det naturligvis Ikke før det havde erklæret
hver eneste Person i Romanen for Portræt og havde
udfundet det virkelige Navn bag det opdigtede. «Har
De læst Vivian Grer/?» - «Vi er allesammen i den, det
er vist.» - «Jeg sendte imorges Bud efter en Nøgle
til den,» saadan lød straks efter Bogens Udgivelse
Underholdningen i Londons gode Huse. Tiende Oplag var
allerede udkommet i 1827 og en hel Række af Nøgler
blev udgivne, desværre til liden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
