Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lord Beaconsfield - VII. Udenlandsrejsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Lord Beaconsfield
337
At Disraeli ikke desto mindre fra det Øjeblik af,
da han optraadte som konservativ Statsmand, ikke
har skyet den Selvmodsigelse at hævde den yderste
Rettroenhed, har betegnet Jesus som «den anden
Person i den hellige Treenighed* osv., er tilfulde
forklarligt alene deraf, at i det nittende Aarhundrede
(i Modsætning til det attende) en Statsmand, særligt
en engelsk, og endnu særligere en konservativ,
fremfor Alt maatte byde Rettroenheden Sikkerhed;
men det har desuden beroet paa Frygten for, at han
ved at lade Jesu guddommelige Udspring falde, skulde
berøve sin Stamme dens bedste Glans, det Skær, der
laa over den som det Folk, i hvilket Gud selv som
Verdens Frelser lod sig føde. Dog hans egne stille
Tanker formede sig paa Palæstinas Grund anderledes
om Jesu Skikkelse. Han sammenlignede ham i sine
Drømmerier med Cæsar og Alexander, der begge to
ogsaa blev erklærede for Guder efter deres Død, og
han fandt et nyt Bevis for sin Races Overlegenhed ved
at sammenligne Varigheden af den Tid, i hvilken Jesus
var bleven antaget for Gud, med den, i hvilken deres
Gudemagt havde varet. Begge blev de kaldte for Guder,
men hvem brændte vel Røgelse for dem nu, hvor var nu
deres Dyrkere henne? End ikke deres egne Folk tilbad
dem, medens disse og Snese af andre Folkeslag endnu
bestandig knælede for de Altre, der var rejste Davids
Ætling. Kunde der tænkes en større Triumf for den
Race, han følte personliggjort i sig? Hvad var det nye
Testamente? Efter sit eget Udsagn kun en Tilføjelse;
«Jahve-Jesus» var kommen for at fuldstændiggøre Loven
og Profeterne. Det var da langtfra ikke nok at kalde
Kristendommen uforstaaelig uden Jødedommen. Var
Kristendommen ikke fuldstændiggjort Jødedom, saa
var den Ingenting. Hvad var Grundforskellen mellem
Jesus og hans Forgængere? Det var den, at gennem ham
udbredtes «Guds Ord» til Hedningerne og ikke mere
til Jøderne alene. Og Disraeli samlede sin Anskuelse
i denne korte og jødisk-aristokratiske Sætning:
Kristendom er Jødedom for Mængden*).
Men saa uligt hans Følelsesliv nu end var
Korsfarernes, saa havde han dog Digterdrømme, der
lignede deres poetisk-religiøse Forsæt. Ogsaa han
drømte om en Befrielse af dette
*) Jehova-Jesus came to complete «the law and the
prophets». Chri-stianity is completed Judaism or it
is nothing. Sibyl 130. Christianity is Judaism for
the multittide, but still it is Judaism. Tancred 427.
9.9*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
