- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Niende Bind /
348

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lord Beaconsfield - VIII. Det revolutionære Epos - IX. Londonerliv

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

348 Lord
Beaconsfield

lians Bortrejse, medens han i Østerland
fantaserede over Sagnheltes Bedrifter og drømte om
at blive Revolutionens Epiker!

I Frankrig havde Julirevolutionen styrtet et Monarki
og sat en vidt omtumlet Odysseus paa Tronen. I England
stod under almindelig Gæring i Gemytterne en ikke
mindre dybt indgribende Omvæltning paa Nippet til
at gennemføres, den Revolution i Storbritanniens
Forfatning, som Reformloven betegner.

IX

Benjamin Disraeli vendte tilbage til England helbredet
for sin Sygdom. Faderen nærede endnu det Ønske, at
Sønnen skulde gaa den juridiske Vej; men dennes Hoved
var opfyldt af de mange Bøger, han paa Rejsen havde
undfanget eller udkastet, og han var desuden inderst
inde besluttet paa, naar han havde faaet Contarini
Fleming, Alroy og Det revolutionære Epos fra Haanden
og havde vundet det Ry, han attraaede som Digter,
da at prøve sin Lykke ad den politiske Løbebane.

Foreløbig kastede han sig ind i det Londonske
Selskabsliv, idet et stort Antal af de bedste
og fornemste Huse aabnede sig for ham. Siden hans
Brevveksling med Søsteren i Aaret 1886 blev udgivet,
er vi satte i Stand til at følge ham de næste tyve
Aar igennem ikke blot fra Aar til Aar, men saa at
sige fra Uge til Uge.

Det nære Venskab, han havde sluttet med sin fornemme
og elegante Kaldsfælle Lytton Bulwer, var maaske den
første An ledning til at han i kort Tid stiftede et
umaadeligt Antal Bekendtskaber. De skrivende Damer
overøste ham med Artighed, saaledes Lady Morgan og Fru
Gore. Han lærte Digtere og Skribenter at kende som
Thomas Moore, Thomas Campbell, Beck-ford og Charles
Villiers. Han blev efter Husfruens særlige Ønske
Indført hos Fru Wyndham Lewis (hans senere Hustru)
gift med en rig Politiker, der understøttede hans
første Skridt til Parlamentet, Efter at have set
hende en enkelt Gang, betegner han hende i et Brev til
Søsteren, 28. April 1832 saaledes: en smuk lille Kone,
koket og snaksom, udrustet med en Tungefærdighed,
jeg skulde tro uden Lige og om hvilken jeg ikke kan
give nogen Forestilling. Hun sagde mig, at hun «holdt
af tause, tungsin-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:16:53 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/9/0352.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free