Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lord Beaconsfield - IX. Londonerliv
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
358 Lord
Beaconsfield
Disraeli var fintmærkende nok til at forstaa
sit Nederlag, og han maatte for Fremtiden opgive
Verset.
Et ret ulideligt Træk hos ham i denne Ungdomstid er
den ogsaa i dette Referat fremhævede Tilbøjelighed
til at imponere som Tøjlaps, den Affektation, som
prægede hans hele Ydre. Der findes i Erindringer
fra Datiden talrige Skildringer af ham, der alle
frastøder ved Beskrivelsen af de tykke Guldblomster
paa hans broderede Veste og af den Masse Guldkæder han
havde om Halsen eller som førte til hans Lommer. Et
eneste Eksempel: Lady Dufferin fortalte Motley, at da
hun første Gang traf ham i et Middagsselskab havde
han en sort Fløjls Kjole paa, foret med Atlask,
purpurfarvede Benklæder med en Guldsøm langs ad
Siderne, en Skarlagen Vest, lange Kniplingsmanchetter,
der gik ud til Fingerspidserne, hvide Handsker med
talrige Bril-lantringe paa Fingrene, og lange sorte
Lokker, der faldt ned over Skuldrene. Han var ved
Trediveaarsalderen for gammel og udviklet til Sligt,
der saa ganske betegner Opkomlingen. Han bødede paa
det ugunstige Indtryk, hans naragtige Dragt ikke
sjældent gjorde, ved sit glimrende og blændende Vid.
Tit overværede han Underhusets Forhandlinger, og meget
betegnende er en Ytring til Søsteren (7. Februar
1833): «Jeg hørte Macauley’s sidste Tale, Sheil og
Charles Grant. Macauley var beundringsværdig; men,
mellem os, jeg kunde slaa dem alle ned. Som sagt dette
entre noas; men jeg har aldrig været mere sikker paa
noget end paa, at jeg kunde drive Alt og Alle foran
mig i det Hus. Tiden vil komme ...» Fem og tredive
Aar derefter var han Førsteminister.
Det er nemlig ikke blot i Emiren Fakredins Forhold til
hans Gæld, at der findes Lighed med den unge Disraelis
Væsen. Der ligger i Fakredins politiske Karakter,
som Forfatteren har anlagt den, den forunderligste
Blanding af storladen Stræben og tvetydig Opførsel,
af Tro paa Ideen og Tro paa Intrigen, og netop
dette er det Ejendommelige for Disraeli i det
Øjeblik han bereder sig til at kaste sig ind i den
virksomme Politik. Fa-kredin er optaget af Tanken om
Vestasiens Genoprejsning; han begejstres stundom af
den Disraeliske Tillid til Ideens eller den
Of law and arts, and truthful prejudice And holy
faith, the soul inspired race, I recognise a People.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
