Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lord Beaconsfield - X. Første politiske Felttog
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Lord Beaconsfield
365
skineri, saa er det deres Pligt at indgaa Forbund med
de Radikale og lade begge disse politiske Øgenavne gaa
op i det fælles, forstaaelige og alene værdige Navn:
det nationale Parti. Han har imidlertid sine Grunde
til den Tro, at det aristokratiske Princip ikke blot
foreløbigt er styrtet, men at dets Genoprettelse i
Englands Styrelse er aldeles umulig. Thi Europa er i
en Overgangstid fra Lensstatens til Forbundsstatens
Regeringsgrund-sætninger. Nederlandenes Oprør
mod Spanien har fremskyndet om ikke fremkaldt
Revolutionen i England under Karl den Første. De
engelsk-amerikanske Koloniers Oprør mod Storbritannien
har fremskyndet om ikke fremkaldt den franske
Revolution. Bevægelsen lader sig da overhovedet
ikke standse. Tilstanden i England er sørgelig
nu. Undertiden synes det næsten som om Tabet af
Englands koloniale Besiddelser maa blive Følgen af
den stadige indre Tvist. Man maa imidlertid sætte sit
Haab og sin Lid til Folkekarakteren og til store Mænd:
«Lad os,» slutter han med sædvanlig Selvfølelse, «ikke
glemme en Indflydelse, som altfor meget undervurderes
i denne den larmende Middelmaadig-heds Tidsalder
- den Indflydelse, der udgaar fra det enkelte
Menneske. Store Aander kan endnu rejse sig, gribe det
stønnende Ror og lede Skibet gennem de urolige Vande,
Aander, hvis stolte Bestemmelse det maaske er, paa en
Gang at hævde Rigets Hæder og sikre Folkets Lykke,>
*)
Læseren vil have genkendt Læren om Lensprincipets
Overgang til Forbundsprincip fra Det revolutionære
Epos; han har maaske studset ved at se Disraeli,
Toryadelens tilkommende Fører, begynde med at erklære
det aristokratiske Regeringsprin-cips Tid for endt;
men han vil i det urolige Blik, der kastes paa
Englands Kolonier, i Hadet til Whiggerne, i Læren
om den store Enkeltes afgørende Betydning, have
bemærket Ejendomme-heder, som hører til de blivende
hos Manden.
*) A Tory and a Radical, I can understand; a Whig -
a democra-tical aristocrat - I cannot understand. -
If the Tories indeed despair of restoring the
aristocratic principle .... it is their duty to
coalesce with the Radicals. - In conclusion I inust
observe, that there is yet a reason which induces me
to believe that the restoration of the aristocratic
principle in the government of the country is utteiiy
impracticable. - It would sometimes appear that
the loss of our great Colonial Empire innst be tbe
consequence of our prolonged domestic discussions. -
Great spirits may yet arise.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>