- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Niende Bind /
367

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lord Beaconsfield - X. Første politiske Felttog

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Lord Beaconsfield
367

kandidat i Wycombe med en længere Tale, der
straks efter blev givet i Trykken under Navn af
Undersøgelse af Krisen (The crisis examined). Den
handler om lutter uopholdeligt nødvendige Reformer,
finansielle, kirkelige o. s. v.; men søger dog
særligt at vinde Vælgerne for en Tilslutning til
det nye Torystyre. Disraeli bestræber sig ivrigt
for at gendrive den Anskuelse, at man ikke burde
modtage Reformer af de Mænds Haand, der havde modsat
sig Reformloven, ja han tager disse Mænd endog paa
Forhaand i Forsvar mod Beskyldningen for Frafald,
ifald de efter at have bekæmpet Reformbestræbelsen
nu vil hylde den:

Sagen er, Gentlemen, (hedder det her) at en Statsmand
er sin Tids Skabning, et Omstændighedernes Barn. En
Statsmand er væseiilig en praktisk Karakter, og naar
han kaldes til Magten, har han ikke at undersøge, hvad
hans Meninger har eller ikke har været om denne eller
hin Sag, han har kun at forvisse sig om, hvad der er
det Nødvendige og det Gavnlige . . . Jeg ler derfor
af den Indvending imod en Mand, at han i et tidligere
Afsnit af sit Liv har taget Ordet for en anden Politik
end hans nuværende. Hvad jeg undersøger er ene og
alene, om hans nærværende Politik er retfærdig,
nødvendig, gavnlig.

Det er ikke Umagen værd at drøfte den almene Rigtighed
af denne Udtalelse, som indbyder til Ja og Nej;
men med Hensyn til Disraeli selv er den interessant;
thi man kan forlods være temmelig sikker paa at den,
som taler saaledes, staar i Begreb med at foretage
en politisk Frontforandring.

Efter den til Forsvar for Toryerne helligede
Indledning gaar Flyveskriftet over til et Angreb
paa det afgaaede Ministerium; og dette fortjener at
anføres helt for den Prøve, det afgiver paa Arten af
Disraelis politiske Veltalenhed:

Reformministeriet! saaledes bliver man ved at
kalde det. Og dog var der tilsidst neppe et eneste
oprindeligt Medlem af det berømte Ministerium tilbage
i det . - . Jeg antager, at adskillige af Dem har hørt
tale om Hr. Ducrow, den berømte Akrobat, der rider
paa seks Heste. Hvilken beundringsværdig Kunst l Det
synes umuligt; men De har Tiltro til Hr. Ducrow. De
løber hen for at se det. Ulykkeligvis er en af Hestene
bleven daarlig og et Æsel er bleven anbragt paa dens
Plads. Men Ducrow er ligefuldt beundringsværdig. Dér
er han, springende afsted paa kork-saalede Tøfler
i en broget Trøje. Hele Byen er som tosset efter
at faa Ducrow at se, ridende paa seks Heste paa en
Gang; men nu har to af Hestene faaet Kuller og se,
der er tre Æsler iblandt dem! Dog endnu bestandig
holder Ducrow ud og bekendtgør endnu bestandig for
Publikum, at han hver Aften vil ride Cirkus rundt
paa seks Hingste. Tilsidst har

G. Brandes: Samlede Skrifter, IX.
24

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:16:53 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/9/0371.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free