Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lord Beaconsfield - XIII. Jomfrutalen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
392 Lord
Beaconsfield
den gør, plejer det nye Medlems Horoskop at stilles;
med ét Slag kan han ved den blive en politisk
Størrelse, der maa tages I Betragtning, og omvendt har
man set Talere, der udenfor Parlamentet havde glimret,
og som imødesaas der med den største Forventning,
opnaa en saa kold Anerkendelse, at de sent, om
nogensinde, har kunnet komme sig derefter. Øjeblikket
var da vigtigt nok for Disraeli; det var et af dem,
hvor en Mand føler, at denne Gang maa han sejre,
denne Gang vilde et Nederlag gælde for ti.
Det var om Aftenen den 7de December. Det
Spørgsmaal, som drøftedes, var den saakaldte
«Spottiswoode-Subskription», en af Dronningens
Bogtrykker i Omløb sat Liste, hvis Hensigt var at
indsamle Penge til Understøttelse af protestantiske
og Bekæmpelse af katolske Valg i Irland. Adskillige
Parlamentsmedlemmer havde givet Bidrag uanset at
de som tilkommende Dommere over Valgenes Gyldighed
herved blev Part og Dommer paa én Gang. Whiggerne og
de Radikale i Forening angreb heftigt denne Indsamling
som en Sammensværgelse rettet mod Irlands politiske og
religiøse Frihed. Toryerne forsvarede den ikke mindre
lidenskabeligt som Forsvarsmiddel mod Katolicismens
Overgreb, og en af deres Talere rettede et Angreb paa
O’Gonnell som den Mand, «der i Forening med en Trup
af Præster drev de irske Vælgere til Valgurnen for at
de skulde stemme for deres katolske Gud». O’Gonnell
svarte med en kraftig og bidende Tale. Saasnart han
havde endt, rejste Disraeli sig.
Hans Klædedragt var saa afvigende fra Skik og Brug,
at den allerede drog alle Øjne til sig: grøn Frakke
og en med Guldkæder dækket Vest, sort Halsbind uden
Halskrave. Hans Udseende syntes lige saa uengelsk:
det ligblege Ansigt med de kulsorte Øjne og det
lange lokkede Haar. Man havde hørt om ham som om en
Charlatan og var, før han aabnede Munden, tilbøjelig
til Latter og Haan. Han begyndte:
«Jeg stoler paa, at Huset til mig vil udstrække den
milde Overbærenhed, som sædvanlig tilstaas den, der
for første Gang anmoder om dets Opmærksomhed. Jeg
har ikke desmindre tilstrækkeligt Kendskab til den
kritiske Aand, som raader i dette Hus, til at vide og
føle, hvor meget jeg trænger til hin Overbærenhed - en
Overbærenhed som jeg vil vise, at jeg ikke er uværdig
til, ved det Løfte ikke at misbruge den.* Her hørtes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
