Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lord Beaconsfield - XVII. Kampen mod Peel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Lord Beaconsfield
431
Oppositionen havde anbefalet. Han dadlede ikke
Ministeren derfor, langtfra; hvis denne mente, at
den Politik, han tidligere havde anbefalet, ikke
var en, som en Minister kunde følge, saa havde han
kun handlet rigtigt og forstandigt i at opgive den,
saasnart han kom til Magten. Kun drog han, Disraeli,
den Slutning deraf, at forsaavidt angik irsk Politik,
var de, som støttede og fulgte den ærede Gentleman,
nu overladte til sig selv.
Det var Stilen, en høflig, stilfærdigt sarkastisk
Stil, vel egnet til den Fjernkamp, som gerne gaar
forud for et krigersk Sammenstød. Hvad Sagen selv
angaar, maa det fremhæves, at Disraeli sit Liv igennem
har anbefalet Mildhed og Godhed som de virksomste
politiske Midler til at berolige Irland og altid
har fremstilt det ikke blot som sit Partis Pligt,
men som gammel Tory-Overlevering, at regere Irland
i Overensstemmelse med Karl l’s Politik og ikke med
Oliver Cromwell’s.
Kort Tid efter optog Disraeli paany sin Anke over
Regeringens østerlandske Statskunst. Sir Robert havde
i Spørgsmaalet om hvem der skulde beklæde Serbiens
Fyrstetrone ladet Tyrkiet fuldstændigt i Stikken
overfor Rusland, og Disraeli, hvis Forkærlighed
for Tyrkerne altid har holdt sig og der som engelsk
Politiker i dem saa et Bolværk mod Rusland, angreb
denne Fremgangsmaade: Det var til ingen Nytte at
skjule for sig selv, hvorledes Tyrkiets Stilling
var, dets Magt var knækket; men den var det ikke
saameget paa Grund af indre Forfald, som fordi man
havde bibragt det et Dolkestik i Ryggen. Han mindede
Huset om at han tidligere havde rettet en Forespørgsel
desangaaende til Førsteministeren og, som han troede,
forebragt den i et parlamentarisk Sprog og med al
skyldig og følt Ærbødighed. Paa denne Forespørgsel
havde Ministeren svaret «med al den Udførlighed,
som han var Mester for, og al den Artighed, han
udelukkende forbeholdt sine Tilhængere*. Det var
umuligt at udslynge en Spydighed med finere Ironi,
og Skuddet traf ikke blot, men slog tilbage; thi det
ramte Peel, hvor han havde givet sig en Blottelse,
nemlig i sin Holdning mod sit eget Parti, og æggede
samtidig Toryerne, hvor deres Stolthed var saaret.
Disse Smaaudfald var kun de indledende Skærmydsler;
de indvarsiede en aarelang Kamp, ført fra Angriberens
Side med en Haardnakkethed uden Mage, med List og
Kraft, med Vid og Patos, med Pileskud og Kølleslag,
med gode og mindre gode
G. Brandes: Samlede Skrifter. IX.
28
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
