Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lord Beaconsfield - XVIII. Tancred
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Lord Beaconsfield
455
ening som Aristokratiet og Industrien indgik
ved Coningsbys og Edith Millbanks Bryllup eller
Torypartiet og Folket ved Charles Egremonts
Forbindelse med Sibvl Gerard.
*-?
<w
Romanens Styrke beror paa det Mesterskab, hvormed
østerlandsk Liv i Datiden er gengivet, særligt hvor
Brydningen mellem de indvandrede europæiske Synsmaader
og Skikke og de Indfødtes træder frem. Samtalerne
er paa mange Steder Guld værd, og det hvad enten de
foregaar i Ørkenen eller i Byerne eller paa ensomme
Borge mellem Syriens Bjerge; Disraeli har med et
forbavsende Klarsyn, det, Aandsslægtskabet meddeler,
gættet og følt, hvorledes Orientalere tænker, og han
kan efterligne deres Udtryksmaade paa et Haar. Som
Narrene i den engelske og spanske Komedie virker
desuden de to engelske Tjenere, Tancred har med sig,
i disse selsomme Omgivelser til at oplive Bogens Patos
med Komik. Teknisk har Disraeli neppe nogensinde
naaet højere end i de Modsætningsvirkninger, som
disse Tjeneres naive engelske Hovmod og engelske
Fornødenheder giver Anledning til. Der er et Sted,
hvor de som Fanger i Beduinerlejren beklager sig
over at «de Vilde» har drukket al Sværten, hvormed de
skulde pudse Mylords Støvler, et Sted, hvor de faar
Lov til at udtale et Ønske, og da beskedent beder Hans
Herlighed udvirke noget Sukker til Kaffen for dem, et
andet Sted, hvor de efter Ordre, men med slet dulgt
Foragt for den østerlandske Uvidenhed, foreviser
nogle Emirer fra Libanon Indretningen af Tancreds
Skydevaaben - Situationer, som ingen Romanforfatter,
der har sat al sin Aandskraft ind paa Romanskriveri,
kunde have skrevet mere fuldendt.
Blandt Østerlændingene udmærker sig, som alt i det
Foregaaende antydet, Emiren Fakredin, der er rig paa
glimrende og selvmodsigende Egenskaber, maaske den
originaleste Karakter, Disraeli har tegnet. Fakredin
er et politisk Geni, som har opsnappet nogle Brokker
af europæisk Dannelse, men som er uden Kundskaber
og uden Viljesfasthed; Disraeli har brugt ham
til, l snurrige Omrids at henkaste de Planer, som
sysselsatte og plagede ham selv. Fakredin, som fra
først af kun har attraaet en Art syrisk Kongemagt,
tørster stadig efter en større Skueplads for politisk
Virksomhed. «Han ønskede at forbavse Europa istedenfor
Libanon og at bruge sin Aandskraft til at holde den
store Verdens Troner og Magter i Skak istedenfor de
simple Sjeikh’er og Emirer i hans Bjerge.* De lange
østerlandske Dage igennem
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
