- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Niende Bind /
457

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lord Beaconsfield - XVIII. Tancred - XIX. Toryfører

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Lord Beaconsfield
457

Indien, ’og naar han ikke har bemægtiget sig
Alexandria, hvis Erhvervelse først fuldbyrdedes efter
at han var styrtet, saa har det kun været for ikke
at støde Frankrig fra sig, og han har bemægtiget sig
Cypern i Alexandrias Sted. Han har redelig stræbt
«at faa Bugt rned Afghanerne», og han har endelig,
for ogsaa at medtage det sidste Led i hin Udtalelse,
vist en stærk Tilbøjelighed til «at gøre kort Proces*
med begge Parlamentets Huse, da det gjaldt om ved
Overraskelse og Snarraadighed at tage Luven fra en
mægtig Modstander, der ingen Forpligtelse havde til
at forudforkynde noget Parlament sine Planer.

Tancred er i sit Forhold til Disraelis Orientpolitik
en sand Palimpsest; under et Lag af digterisk-sære
Fantasterier skjulte Bogen i tredive Aar denne
Politiks alvorligtmente Program, og først efterat
Tiden, denne største Kritiker af alle, fire Aar
i Træk gradvis har bortætset det skjulende Dække,
formaar nu andre Kritikere at læse den hemmelige og
lærerige Urskrift.

XIX

Med Tancred ophørte Disraelis digteriske Virksomhed
for fulde treogtyve Aar. Det eneste Skrift, som
i dette lange Tidsrum fulgte, Biografien af Lord
George Bentinck (1852), er af politisk Natur, en
Redegørelse for de tidligste parlamentariske Kampe,
hvori Forfatteren tog Del, og hvad Bogen indeholder
udover dette, det udførlige Indlæg til Bedste for
Jødernes Frigørelse, er kun Omskrivning af de i
Tancred udtalte Tanker. Men naar saaledes Disraelis
literære Frugtbarhed standser allerede ved Aaret
1847, da laa dette visselig ikke i nogen Følelse
af Udtømthed fra Skribentens Side. Han hører ikke
til dem, der tidligt bliver trætte eller tomme. Det
laa i, at han fra det Øjeblik af, da han stod som
Toryernes Fører, ikke mere kunde eller vilde afse
Tid til Forfattervirksomhed. Han havde jo fra sin
tidligste Ungdom (ligesom Gontarini Flemings Fader)
stillet Handling over Digten. Han havde længe været
fast besluttet paa - som han skrev om sit Ideal Lord
Bolingbroke - «at opofre sig ubetinget for sit Parti,
at lade al Energien i sit Proteusagtige Sind gaa op
i dets Tjeneste*. Han gjorde da intet Forsøg paa
at tjene to Herrer. Han lod sine literære Evner
fuldstændigt opsuges af sin politiske Virksomhed.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:16:53 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/9/0461.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free