Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lord Beaconsfield - XIX. Toryfører
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Lord Beaconsfield
459
vis ikke tale for sig, ofte ikke engang tænke, og
saaledes lykkes det da veltalende Mænd, der i Grunden
holder sig op over Partiet, at opkaste sig til dets
Førere. »*)
Ved første Blik tager Disraelis Stilling i Spidsen
for Agerdyrkerne sig paradoks og pudsigt ud. Han, hvis
Forfædre Erhvervelsen af Grundejendom var forment ved
Lov; han, der ikke engang repræsenterede et Grevskab;
han, den fordums Dandy og Salonhelt, Storbyens
Romanforfatter - kostyrneret som Bondeven, lovende
de tykke Forpagtere Beskyttelse. Men netop dette
Pudsige var, nærmere betragtet, meget fornuftigt,
og dette Paradokse, set fra Disraelis Standpunkt,
fuldstændig logisk. Han havde fra Begyndelsen af lidt
under, at han var halvvejs fremmed og fremmedartet
i England; han maatte fremfor Alt blive grundigt
engelsk, slaa saa dybe Rødder i Englands Jordbund
som muligt. Derfor ser vi ham her som altid i sit
politiske Liv repræsentere det aatochthone engelske
Standpunkt. Efter den gængse Anskuelse var Byfolk
næsten at betragte som Verdensborgere i Sammenligning
med de til Jorden bundne Agerdyrkere; allerede deri
laa for Disraeli en Spore til i ethvert Sammenstød
mellem By og Land at tage Landets Parti. Vi hørte ham
jo allerede for Aaringer siden betone, at Fabrikanter
og Industrielle, ifald de havde Lyst, kunde udvandre
til Ægypten, medens Agerbrugerne var de egenlige og
fødte Fædrelandselskere, uden hvilke intet Folk kunde
hjælpe sig Da det nu en Gang for alle var blevet
en politisk Regel for Disraeli, om saa blot for at
bringe hans Afstamning i Glemme, altid og allevegne
at indtage det nationale Standpunkt, laa det ham paa
Forhaand nær overfor Frihandlernes Verdensborgerskole
at gøre den Sag til sin, hvis Forfægtere kun lod
sig lede af national Egenkærlighed og mindst af Alt
af noget Sværmeri for Folkenes Broderskab eller den
samtlige Menneskeheds Interesser.
Men hertil kom som Hovedsagen hans Overbevisning om,
at de nye Principer vilde føre Englands Industri til
at levere billige Varer istedenfor gode, overhovedet
vilde virke forringende paa engelsk Almenaand og
Folkekarakter, og hans ikke mindre faste Overbevisning
om, at de øvrige Stater trods Frihandels-mændenes
Forsikringer og Paastande vel vilde vogte sig for at
følge det af England givne Eksempel. For hans klare
Aand var
*) Bagehot: The English Constitution. Gap, VI.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
