Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lord Beaconsfield - XIX. Toryfører
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
462 Lord
Beaconsfield
rømmelse af en Uret, som man havde gjort Landmændene
og var forpligtet til at bøde paa, og ikke mindre
ved den Klarhed og Kraft, hvormed han fremstiller
de Veje, ad hvilke man kunde lindre det britiske
Agerbrags vanskelige Stilling uden at komme tilbage
til det engang afgjorte Toldspørgsmaal. Han vidste,
at den Sum af ti Millioner Pund, som aarlig krævedes
til ^stedlige Formaal*, næsten udelukkende udrededes
af Landbesiddelsen, skønt disse Formaal interesserede
hele Folket og ikke Landbruget alene. Det var ubilligt
at betragte Saadanne Byrder som Fattigplejen,
Vedligeholdelsen af Veje og Broer, Udgifterne til
Politiet som stedlige istedenfor som nationale
Byrder og lægge dem over paa Grundejerne. Det nu
herskende Systems Unaturlighed var saa stor, at
nyligt en Londoner Kvæker, der i Buckinghamshire havde
begaaet et Mord, blev retlig forfulgt paa denne Egns
Bekostning; lige saa godt, ja bedre kunde man have
krævet af Købmændene i Liverpool, at de alene skulde
bære Omkostningerne ved Englands Indskriden mod La
Plata Staterne, thi denne Indskriden kom dem alene
til Gode. Han benyttede med Finhed Gobdens Sætning,
at der ikke burde taales nogen Skat paa Raa-stoffer,
idet han betegnede Jordbunden som Raastoffet for
Levnedsmidler og fik Gobdens Tilslutning til denne
Begrebsbestemmelse. «Paastaa ikke,* udraabte han en
Dag i Parlamentet, «at I er Talsmænd for et stort
statsøkonomisk System, der ikke vil taale nogen
Beskatning af Raastoffer, naar I samtidigt grunder
Englands hele sociale Tilværelse paa et System,
der Morgen, Middag og Aften, ved hver Lejlighed, som
griber ind i en Englænders Liv, beskatter det Raastof,
der er det vigtigste for Folkets Vindskibelighedh Hans
Stræben var frugtesløs, hans Forslag blev overstemt.
Han foreslog da at fjerne den Maltskat, der trykkede
paa Agerbruget, og beraabte sig derved paa, at for
to Aar siden ingen ringere end Richard Gobden selv
havde lovet Ophævelsen af denne Skat, endda med den
Tilstaaede: «Vi skylder Forpagterne noget og vil
bestræbe os for at betale vor Gæld.» Forgæves. Med
overvældende Flertal besluttede Underhuset at
opretholde Maltskatten. Disraeli viste, at den
berømte Frihandelsmand Mc. Gulloch i sin Afhandling
om Skattevæsen havde erklæret den engelske Forpagter
berettiget til en nærmere bestemt Beskyttelsestold,
og havde aflagt det Vidnesbyrd, at Kornlovenes
Ophævelse var bleven opnaaet ved «falske Angivelser
og falske Fremstil-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
