- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Niende Bind /
476

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lord Beaconsfield - XXI. Oppositionsfører og andet Ministerium

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

476 Lord
Beaconsfield

holdt i Manchester en Tale, hvori han meddelte
Landet, at Tyrkiets Stilling var haabløs; og med
Saadanne Tilstaaelser opfordrede man Folket til Krig
for det tyrkiske Riges Bevarelse helt og ubeskaaret
Begyndelsen til Krimkrigen svarede som bekendt kun
altfor fuldstændigt til den vaklende Politik, der
var gaaet forud for Troppernes Afsendelse. Disraeli
sammenfattede i December 1854 den ministerielle Omsorg
for Felttoget i dettes første Maaneder saaledes:
<I har begyndt et Vinterfelttog i et Land, hvor et
saadant mest var at undgaa - en stor Fejl - og det
endda uden at forudse Vanskelighederne - atter en
stor Fejl. I gav i November Befaling til at bygge
Hytter. Hytterne vil ankomme i Januar og Pelsene
formodentlig indtræffe med Majsolen. Det er Jere
Forberedelser. >

Man behøvede ikke at være nogen betydelig Politiker
for skarpt at dadle de af Regeringen begaaede grove
Fejl, og det vil Ingen regne Disraeli som særlig
Fortjeneste; men hvad der gør Oppositionens Fører
mere Ære end den skarpe Dadel, han udtalte over
Ministeriet, er den Maade, hvorpaa han her, som altid
senere paa kritiske Tidspunkter, forstod, ubetinget
at sætte Landets Interesser over sit Partis. Med ægte
Fædrelandskærlighed tilbød han Regeringen sin Støtte
fra det Øjeblik af, da det blev Alvor med Krigen
og med Englands Anstrengelser. Allerede før Krigens
Udbrud havde han i Slutningen af en Tale rettet disse
Ord til Ministrene:

Men dersom Krigen er uundgaaelig, saa vil Oppositionen
hjerteligt og oprigtigt understøtte Dronningen
og hævde Landets Ære. Saa meget kan jeg love -
jeg kan gaa i Borgen for mig selv og mine Venner -
at ingen fremtidig Wellesley ved Donaus Bredder skal
faa nedslaaende Efterretninger om Udtalelser fra en
engelsk Oppositions Side, der miskender hans Evner
eller forsøger at latterliggøre dem. Vi vil mindes
hvad der for os staar som vor Pligt mod vort Land;
og hvor meget end Krigen kan blive draget i Langdrag
og hvor uheldige end Jere Planer kan vise sig at have
været, vi vil ikke fortvivle om vort Fædreland.

Man vil ikke finde dette tilbageskuende Angreb paa
Whiggernes Færd mod Wellington unaturligt, naar
man husker de engelske Sindelags-Tilkendegivelser
mod Tyrkiet under den rnssisk-tyrkiske Krig
1877. Whiggerne, som dengang agiterede mod Lord
Beaconsfield, havde hverken den Selvbeherskelse eller
den Fædrelandskærlighed, der bestemte hans Holdning
under Krimkrigen. Og da efter Aberdcens Tilbagetræden,
efter Lord Derbys og Lord

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:16:53 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/9/0480.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free