Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lord Beaconsfield - XXI. Oppositionsfører og andet Ministerium
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
482 Lord
Beaconsfield
Aaret 1832 var gjorte de fattige Klasser. Den
Modtagelse, der var blevet Lovforslaget til Del
i Ministeriet, afgav et rigtigt Varsel for dets
videre Skæbne. Fra alle Sider regnede det ned
over det med ugunstig Kritik. Den hele Presse var
det fjendsk; Torybladene, fordi de ikke saa nogen
Grund til at modtage en Reform af Disraelis Haand,
mod hvilken de vilde have gjort heftig Modstand,
ifald Lord Russell havde været dens Ophavsmand; de
liberale Organer, fordi de dels ikke havde nogen
Aarsag til at unde Toryministeriet den Triumf at
løse den store Parlarnentsreform-Opgave, dels fordi
de allerede i mange Aar havde stemmet overens om
at fremstille Disraeli som en over-bevisningsløs
politisk Taskenspiller og i hans Reformforslag
kun fandt et nyt Vidnesbyrd for, i hvor ringe Grad
han var at tage alvorligt. I Parlamentet selv blev
Lovforslaget bekæmpet af Lord Russell og de Radikale
med Lidenskab og Haan som Skinreform. Demokratisk
var Forslaget ganske vist ikke, skønt videre gaaende
end Whiggernes næstfølgende Reformforslag; dog er
det sikkert, at Skatkammerkansieren allerede da
ønskede en ganske anderledes radikal Omændring
af Valgloven. Han foreslog endog i Ministeriet
den saakaldte Household-suffrag e (o: Valgret
for Enhver, der lejede et Hus uden Hensyn til
Størrelsen af den Leje, han betalte); han var
imidlertid tvungen til at lade denne Plan falde,
da han hurtigt overtydede sig om Umuligheden af
at gennemføre den paa det Tidspunkt. Saaledes som
Loven blev forelagt i Underhuset, det vil sige i en
Skikkelse, der hverken var Fugl eller Fisk, laa den
snart under for Modstandernes Angreb; Regeringen,
der allerede altfor ofte var kommen i Mindretal,
fik i denne vigtige Sag et Flertal imod sig af
39. At den liberale Presse jublede, er en Selvfølge;
men interessant er det, blandt de mange spottende
Ytringer at finde en, der med virkelig Finhed »og
Skarphed træffer Lord Beaconsfields Ejendommelighed:
«For bestandig*, skrev Brighfs Blad Mørning Star, «er
den Lejlighed sluppet Hr. Disraeli af Hænde, efter
hvilken han synes at have sukket, siden han første
Gang blev Medlem af en Regering, nemlig Lejligheden
til at afsløre sig selv som Hjertensven af dette Lands
Befolkning, der i politiske Sympatier og Formaal
er ét med Folket og kun har tjent et aristokratisk
Parti for tilsidst des fuldstændigere at beherske
det». Blot i et eneste Punkt tog den Skarptskuende
Spotter fejl; for bestandig var Lejligheden aldeles
ikke undsluppet Disraeli.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
