- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Niende Bind /
486

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lord Beaconsfield - XXII. Opposition og Reformministerium

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

486 Lord
Beaconsfield

patier for «de ridderlige Konfedererede», og
paalagde ikke sin Skinsyge paa den store, nu truede
Republik nogen Tvang. Ja, Gladstone gik i Oktober
1862 saa vidt, at han i en offenlig Tale sagde
om Jefferson Davis, det var lykkedes ham at gøre
Sydstaterne til «en uafhængig Nation*. Stemningen
i England var nemlig overhovedet paa Sydstaternes
Side. Man gjorde gældende, at disse Stater havde
samme Ret til Oprør, som de samlede Fristater i
sin Tid havde hævdet overfor England. Særlig kunde
det engelske Aristokrati ikke lide Nordstaternes
jævnere Indbyggere, medens Sydens Plantere syntes
dem Gentlemen, der stod dem langt nærmere. Da derfor
Napoleon III opfordrede England til i Fællig med ham
at bryde Blokaden for de sydlige Havne, fandt han
Stemningen forberedt, Palmerston villig, Tory-partiet
begejstret for Sagen. Det var da alene Disraeli,
som hindrede Udbruddet af en skrækkelig Krig; han
hævdede, at England ingen Ret havde til at gribe
ind. Iøvrigt forholdt han sig i Reglen taus, tog kun
et Par Gange Ordet, dels for at dadle Ministeriets
vaklende Holdning og Gladstones upolitiske Udtalelser,
dels for i forsonlig Aand med nogle Ord at anerkende
Washington-Kabinettets Holdning i Trent-Anliggendet
som «ærefuld*.

Whigministrenes Ligegyldighed med Hensyn til
Kolonierne fik paa den Tid et slaaende Udtryk
i Hertugen af Newcastle’s offenlige Ytring som
Kolonialsekretær «at han med største Fornøjelse
imødesaa en Opløsning af Baandene mellem Moderlandet
og Canada*, Ord, der paa det heftigste blev angrebne
af Disraeli, og hvortil den Udnævnelse han seksten
Aar senere foretog af Dronningens Svigersøn, Marki’en
af Lorne, til Generalguvernør for Canada danner
et paafaldende Modstykke. Med endnu større Iver
nedlagde han som Torypartiets Fører i et beslægtet
Anliggende Indsigelse mod den i Anledning af Kong
Georgs Tronbestigelse foreslaaede Afstaaelse af de
ioniske Øer til Grækenland. At man ved Ophævelsen
af det engelske Protektorat kun kom Befolkningens
gentagne Gange ytrede Ønske i Møde, var en Side
af Sagen, der for ham som Imperialpolitiker havde
ringe Interesse. Hvad han fremhævede var det Brud,
som Kæden af Englands Middelhavsgarnisoner derved
vilde lide paa Vejen til Indien, og Modsigelsen i
Palmerstons Politik, der til Gunst for Tyrkiet med
overdreven Iver havde lagt Udførelsen af Suez-kanalen
Vanskeligheder i Vejen og nu selv ved Forøgelse af

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:16:53 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/9/0490.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free