Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lord Beaconsfield - XXV. Triumfen. Hvad er han?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
520 Lord
Beaconsfield
før Alt hvad der var af Sandheds- og Frihedskærlighed
i ham, begyndte en langsom og aldrig afbrudt Revolte
derimod. Man hører gennem hans Udtalelser hans
bedre Natur tilbagevirke: Han var bleven Tory,
men, hed det straks, Ingen af de Samtidige havde
forstaaet, hvad Tory væsenet var; det var Kamp
mod ethvert Adels-Faavælde, det var Forbund mellem
Kronen og Folket; og dette sidste Punkt forlolkedes
atter saaledes, at Suverænens Rettigheder ikke blev
forøgede, men Folkets sociale og politiske Ønsker
efterhaanden blev godkendte og fik Lovskraft. Han var
bleven Konservativ; men, hed det straks, det gjaldt
fremfor Alt om ikke at lade sig imponere af Nogen,
der kaldte sig saaledes; det gjaldt om at underkaste
ham et skarpt Forhør med Hensyn til, hvad han da vilde
bevare, og dersom det viste sig, at dette var daarligt
Gods, da burde det opgives i den sande Konservatismes
Navn. Han blev Beskyttelsesmændenes Fører; men han
erklærede, saa snart han blev Minister, at han ikke
vilde vide af nogen uretfærdig Korntold. Han blev
Aristokraternes Ven og vigtigste Forbundsfælle;
men han talte for Chartistenie, hau vakte Medfølelse
med dem ved en Roman, og det var ham, som tilsidst
gennemførte den store Reformlov med den Erklæring,
at han altid havde været for Huslejer-Stemmeretten
og med denne anden Erklæring, at han havde været
nødt til først at opdrage sit Parti. Han blev en
rettroende Anglikaner; han hævdede paa alle Felter
Rettroenhedens Kristendom som den højeste Sandhed; men
den Forklaring, han gav af Kristendommen, forandrede
den til Jødedom, og den Forklaring han atter gav af
Jødedommen løb ud i, at den undertrykte og ringeagtede
semitiske Race var den første paa Jorden, og gjorde
den religiøse Sandhed til et naturvidenskabeligt
Racespørgsmaal. Han hyldede den engelske Kirke
som dens trofasteste Søn; men han skrev med større
Begejstring end nogen Radikal i hans Samtid Bøger
til Byron’s og Shelley’s Ære, i hvilke han blottede
Kirkens og det kirkelige Samfunds Holdning overfor dem
som Dumhed og Hykleri. Og saaledes paa alle Punkter.
Han kom ganske vist som konservativ Fører i mangen
styg og mangen latterlig Situation. Punch fra 1875
har en bidende vittig Tegning, der illustrerer hans
Stilling som saadan. Den foranledigedes ved den
Disraeliske Regerings Bestræbelser for under Sultanen
af Zanzibars Besøg i London at aftvinge denne Sultan
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
