Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lord Beaconsfield - XXV. Triumfen. Hvad er han?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
522 Lord
Beaconsfield
af Betragtning*.*) En humanere Iagttager vilde
vende Sætningerne om og sige. at en Politiker i Lord
Beaconsfieids særlige Stilling kan gøre Krav paa nogen
Overbærenhed for Mellemtidens Synder, naar Hensyn
tages til Overensstemmelserne mellem Udgangspunkt og
Resultat. I hin Mellemtid optræder han undertiden som
et ægte Barn af den store romantiske Reaktion. Hans
teokratiske Drømmerier, hans Forgudelse af Suverænens
Person, hans snobbede Lapseri, hans Lønlære, hans
katolske Hang, hans Opfattelse af det Skønne som
det Gamle eller dog som det Gamles Skønhed, hans
høje Vurdering af Ceremonier og Former er lutter
Romantik. Men han havde i sit Sind lagt en Mine under
det Alt allerede som Yngling, og han tændte denne
Mine som alderstegen Mand.
Er han en stor Statsmand? En Statsmands Rang bestemmes
i Reglen af Udfaldet, og Lord Beaconsfield lever
endnu, ja befinder sig tilmed for Tiden midt i en
stor og farefuld Virksomhed. Men det forekommer mig,
at naar man anlægger det 19de Aarhundredes Maalestok
for Statsmænd, maa Lord Beaconsfield betegnes som
en stor. Hans Aand og hans Evner befandt sig under
et Tryk, saalænge han var henvist til en underordnet
Stilling som Fagminister under en Anden som Leder og
til en usikker Stilling med Parlamentets Flertal imod
sig. Det er først fra 1874, at han har havt Lejlighed
til at udfolde sin længe opsparede Kraft. Det
har været hans Modstandere en let Sag at vise,
hvor uengelsk en Aandsretning er, der som hans vil
virke ved Overraskelser og bestandig appellerer til
Massernes Fantasi; men selv bag tilsj^neladende saa
formelle Skridt som Dronningens Udnævnelse til indisk
Kejserinde spores let den politiske Grundtanke. Da
England nu engang er en halvt østerlandsk Magt,
kan det dog ikke betragtes som Gharlatanisme, at en
engelsk Politiker søger at virke paa Østerlændernes
Fantasi. Og det ser næsten ud som forudbestemt,
at det faldt netop i hans Lod at regere England
under den sidste store russisk-tyrkiske Strid. Thi
det orientalske Anliggende kan i streng Forstand
betegnes som hans Anliggende, hans Sag. Det anedes
og føltes selv af dem, der ikke klart begreb det. Om
han har fejlet i det Enkelte, er en Sag, der endnu
neppe lader sig bedømme; rnen saa meget
*) Fortnightly Review: The political adveniures of
Lord Beaconsfield IV, August 1878.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
