Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Stuart Mill - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
532 John Stuart
Mill
ham ind, personlig at opsøge en ung Mand uden Navn
og Betydning.
Mine Bestræbelser for at gøre Stuart Mill bekendt
i Danmark havde vakt hans Interesse for mig; han
havde jævnlig skrevet mig til og endnu oftere sendt
mig Flyveskrifter og Blade, der kunde være mig til
Nytte, saavel til Kjøbenhavn som til Paris. Han vidste
altsaa min Adresse, og da han nu netop befandt sig
paa Gennemrejse i Paris og underligt nok ikke havde
en eneste Bekendt i denne Stad, havde han ikke skyet
den Umag at tilbagelægge den lange Vej fra Windsor
Hotel til Rue Mazarin tilfods for at gøre sin unge
Korrespondent et Besøg.
Da han havde sagt sit Navn, kendte jeg ham straks fra
hans Portræt. Det gav dog saa lidet en Forestilling
om Ansigtsudtryk og Hudfarve som om Maaden, hvorpaa
han gik og stod. Skønt han var 64 Aar gammel, var
hans Hud skær og frisk som et Barns. Han havde denne
Barne-Teint og disse røde Kinder, som man næsten
aldrig finder hos ældre Mænd paa Fastlandet, men
som man ikke sjældent iagttager hos de hvidhaarede
Gentlemen, der om Middagen rider i Hydepark. Hans Øjne
var klare og dybt mørkeblaa, Panden høj og hvælvet
med en stærkt fremspringende Knude over venstre Øje;
det saa ud som havde Tankernes Arbejden tvunget deres
Organer til at udvide sig og skaffe Plads. Næsen
var stor, smal og krum. Ansigtet med de stilfulde
og store Træk havde et ganske usammensat, men intet
roligt Udtryk; nervøse Trækninger løb hen derover og
syntes at røbe Sjælens uroligt sitrende Liv; han søgte
efter Ordene og stammede undertiden i Begyndelsen
af en Sætning. Siddende saa han med dette friske,
prægtige Aasyn og denne vældige Pande ud som en endnu
ung og kraftig Mand. Da jeg senere ledsagede ham
paa Gaden, bemærkede jeg, at der var noget Haltende
ved hans Gang, saa hurtigt han end gik, og at man,
trods hans ranke Vækst, dog saa Alderens Spor i hans
Holdning. Hans Paa-klædning gjorde ham ældre end han
var. Den gammeldags Dragt, han bar, vidnede om hans
fuldstændige Ligegyldighed for sit Udseende. Han var
sortklædt og bar helt op om sin Hat et Flor, der slog
mange uregelrette Folder. Efter saa mange Aars Forløb
gik han endnu i Sorg over sin afdøde Hustru.
Iøvrigt bar hans Person ingen Skødesløshed
til Skue; den talte om stille Adel og fuldendt
Selvbeherskelse. Ogsaa uden at have læst hans Værker
kunde man se, at det var en af Tan-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
