Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Stuart Mill - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
John Stuart Mill
537
idet hun stemte ham til Tvivl, har hun bevirket,
at han stadig skred frem. Medens Flertallet af
saakaldt frisindede Mænd næsten altid køber betinget
Frisind paa et enkelt Punkt med dobbelt Forstokkethed
paa andre, var Mill altid paa sin Post mod vedtagne
Fordomme, ja gik endog til sin Død angrebsvis tilværks
imod dem, opsøgte dem med fuldkommen Uforfærdethed i
deres Forskansninger for at forklare og tilintetgøre
dem.
Sluttelig kan der neppe herske nogen Tvivl om, at Fru
Mill har havt en stor Andel i hendes Mands Optræden
til Gunst for Kvindernes Samfundstilling. Paa det
Spørgsmaal, om han havde svaret sine Angribere i
Kvindespørgsmaalet, svarte han, at han ikke havde
givet dem noget Svar og vilde det heller ikke:
«Hvorfor altid gentage det Samme; ingen af dem
har forebragt noget af Værdi.» Jeg berørte mange
Lægers Modstand, de Indvendinger, der beraaber
sig paa Naturnødvendigheder, som Kvinden er
underkastet. Han udtalte sigt meget haardt og afgjort
om lægevidenskabelige Fordomme i Almindelighed: «Der
gives,» sagde han, «ingen fordomsfuldere Mennesker
end Lægerne.» Længe og med Forkærlighed dvælede han
derimod ved Kvindernes Lyst og ikke sjældne Kald til
lægevidenskabelig Gerning. Han talte om Miss Garrett,
der da nylig havde underkastet sig Eksamen som Læge
i Paris, og roste hende som den første Kvinde, der
havde vist dette Mod. I et Brev til mig havde han
engang betegnet Kvindespørgsmaalet som «det i hans
Øjne vigtigste af alle Nutidens politiske Spørgsmaal*;
det var i ethvert Tilfælde i hans sidste Leveaar et
af dem, der sysselsatte ham personligt mest.
Han skyede hverken skriftligt eller mundligt de
stærkeste Udtryk for at stille sin Opfattelse af
det Unaturlige i Kvindernes Afhængighed i det rette
Lys. Han havde jo end ikke frygtet at udæske Latteren
ved den stærke Paastand, at vi overhovedet indtil
nu slet ikke vidste Noget om Kvindens Væsen, da vi
endnu aldrig havde set det udfolde sig i Frihed,
ret som om den hele Historie og den hele Literatur,
som om Raffaels sixtinske Madonna, Shakespeares
unge Piger, samtlige af Kvinder forfattede Skrifter
slet ingen Belæring gav os om det Ypperste eller om
Svaghederne i det kvindelige Naturel. I dette ene
Punkt var han næsten fanatisk. Han danner med sin
virkelighedsfjerne Tro til Kvindens Evner iblandt
dette Aarhundredes Filosofer den polære Modsætning
til Schopenhauer med hans Ringeagt for Kvinden. Mill,
der i alle Forhold mellem Mand og Mand var Finheden og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
