Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
eller Yngling, det vil sige hverken ubevidst eller
sorgløs. »Min Ulykke var» siger han med en af
de spændte Vendinger han ynder «saa godt som
fra Fødselen og fuldstændiggjort ved Opdragelsen
den: ikke at være Menneske.» (Synsp. f. min
Forfvirks. S. 62.) Han mener dermed, at han
var Aand, et meget fordringsfuldt og altfor
omfattende Udtryk til at udsige noget Bestemmende
om en Enkelt. Vist er det imidlertid, at den,
der brugte det om sig, kom til Verden med tungt
Blod og tungt Sind; i gamle barbariske Tider
havde man maaskee antaget et saa lidet barnligt
Barn for en Skifting, Troldene havde lagt i
Vuggen.
Han opsøger selv Sprogets yderligstgaaende
Ord for at skildre sin oprindelige Tilstand. Han
var efter sit eget Udsagn (Efterl. Pap. I 424)
»spæd, spinkel og svag, næsten i enhver Henseende
nægtet Betingelserne for ogsaa at kunne gjælde
for et helt Menneske, sammenlignet med Andre,
tungsindig, sjælesyg, paa mangfoldig Maade dybt
og endeligt forulykket.» Et saadant stakkels
Troldebarn leger ikke som andre Børn, er aldrig
glad eller lystigt; det seer paa En med store,
kloge, medlidenhedvækkeude Øine, fordi det som
Kierkegaard «sukker under en oprindelig
Uensartethed med denne Tilværelse.» Det er strax
fra den spæde Alder af sindrigt og vil i Taushed
forarbeide mangt et sjældent Vaaben eller Smykke,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
