Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Synsp. f. min Forfvirks. S. 59). Hans Barndomsminder,
hans legemlige Svaghed, hans Tungsind,
Faderens Formaninger og Faderens anede Skyld
vare lige saa mange Nagler, der rammede ham
til Korsets Lære. Men samtidig kaldte den
grændseløse Higen efter at prøve sine Kræfter, den
sydende Nydelsessyge, der avles under Indespærring,
den ubestemte Følelse af at sidde inde med
en mægtig Genialitet og endelig tusind
Klosterfantasier ham udad i den Verden, der vinkede ham
med endnu uerkjendte Opgaver. Hvad han skulde
udrette, vidste han ikke endnu. Han grublede
forgjæves over sin Bestemmelse. Han søgte ikke
Sandheden i Almindelighed, ikke det som i og for
sig er sandt, men den Sandhed, der kunde være
Sandhed for ham, den Idee, der kunde elektrisere
alle hans Evner (Se Optegnelserne fra Gilleleie
E. P. I. 45). Vel var han endnu langt fra at
formulere den skjærende og sofistiske Sætning, med
hvilken «Enten-Eller» slutter: «Kun den Sandhed,
som opbygger, er Sandhed for Dig». Men han
søgte en Sandhed, der var Sandhed for ham i den
Forstand, at det var den Idee, for hvilken han
vilde leve og døe.
Dog saa ufærdig end hans Livsbetragtning
endnu er, staaer han dog ved Udtrædelsen af den
første Ungdom udstyret med allede Egenskaber, af
hvilke Charakteren formes, og disse lade sig hos
ham føre tilbage til to Grunddrifter: et næsten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>