Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Øiensvages Tilstand, naar en Gnist, han bestandig
seer for sig, forhindrer ham i at see, hvad der
virkelig er omkring ham, og behandles som en Art
«lykkelig Galskab» (E. P. I 72). «Vel,» hedder
det videre, «vil man henpege paa de mange store
Skarpsindige og Dybsindige, der have været Christne,
men dels maa jeg reservere mig et eller andet
lille Kjætteri [over]for disse betydelige Navne, dels
have vi dog før seet Folk, der i en fix Idee have
udvist en mageløs Skarpsindighed.» Det er neppe
tvivlsomt, at Kierkegaard sigter til Tanker som
disse naar han taler om, at han desværre i sin
Ungdom har forvildet sig «ad Fortabelsens Vei.» [1]
Dernæst er det paa ingen Maade umuligt, at
den afsindigt strenge Klosteropdragelse, han havde
modtaget, i de første Ynglingeaar har afstedkommet
enkelte Udskeielser, som han senere hen bittert
har fortrudt og beklaget. Men det er lidet
sandsynligt, at disse have havt tydelige udvortes
Konturer. Han var altfor aandeligt anlagt og altfor
vant til at standse enhver Handling udadtil paa
Veien med en Tanke, til at ikke det, han har
bebreidet sig, langt snarere skulde være Synd i
Tanke end i Gjerning. Forestillingen om en Sag
var ham i de fleste Tilfælde nok. Han «digtede sig
ind» i enhver Existens. Saaledes levede han i otte
Dage kun for at føle og tænke som en Gnier og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
