Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
oprindelig var følt, er ved den tilspidsede Stil
kommet til at see ud som en blot Ordmanøvre.
Tag f. Ex. følgende Diapsalma: «Jeg siger
om min Sorg, hvad Engelskmanden siger om sit
Hus: min Sorg is my castle. Mange Mennesker
ansee det at have Sorg for at være en af Livets
Bekvemmeligheder.»
Det Gaadefulde i den sidste Sætning forsvinder,
naar man af Dagbogen seer, hvad det er,
Kierkegaard har sløifet for at tilstudse Sætningen
til et Paradox. Begyndelsen lyder der som i
«Enten-Eller»; men saa følger: »Men der er
mange Mennesker, som naar de have Anledning til
Sorg, (ɔ: bære Flor om Hatten) fordre Deltagelse,
ikke saa meget for at lindre Sorgen, som for at
man skal dægge lidt for dem, som derfor i
Grunden ansee det for en af Livets Bekvemmeligheder
at have Sorg.»
Det lader sig forstaa, det forbauser mindre,
men det er sandt.
En anden af de berømteste Aforismer lyder
saaledes: »Jeg gider slet ikke. Jeg gider ikke
ride, det er for stærk en Bevægelse; jeg gider
ikke gaae, det er for anstrængende; jeg gider ikke
lægge mig ned; thi enten skulde jeg blive liggende,
og det gider jeg ikke, eller jeg skulde reise mig
op igjen og det gider jeg heller ikke. Summa
Summarum: Jeg gider slet ikke.»
Det er yderet pudsigt sagt; naar det blot
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
