Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
da nylig bevist, at Oehlenschlägers »St.
Hansaftenspil» var den fuldkomneste Realisation af det
umiddelbare Drama i lyrisk Form. Martensen
havde efter Datidens Opskrift eftervist at Oldtid,
Middelalder og Nutid hver havde sin absolute
eller speculative Digtning, Oldtiden i Johannes’
Aabenbaring, Middelalderen i Divina commedia og
Nutiden i Faust, og det havde sandsynligvis
foresvævet Kierkegaard at behandle et lignende Sujet,
om end paa en langt genialere Maade [1]. Nu var
Faust optaget, og han concentrerede sin Kraft paa
Don Juan.
Han var ikke særlig musikalsk; havde han
været det, er det sandsynligt, at han havde fundet
langt mere af sit dybeste Væsen hos Beethoven,
hvem han aldrig nævner, end hos den sorgløse og
sprudlende Mozart. Men beundringsværdig,
dobbelt beundringsværdig er han for at han uden at
være musikalsk formanede at trænge saaledes ind
i Musikens Sjæl. Selve Forgudelsen af Musiken
var et fællesromantisk Træk og jeg har allerede
for flere Aar siden forsøgt at vise, hvilke
Berøringspunkter der er mellem Afhandlingen om
Don Juan og den almindelige romantiske Stræben
efter at omsætte musikalske Stemninger i Ord. [2]
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
