Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
den glimrer, er Forstandens glitrende Rimfrost,
der ligger tæt og køligt over den.
Man har undret sig over Opfattelsens Vilkaarhglied, over det Væsen,
Kierkegaard har gjort af en Scribe’sk Bagatel. Men for ret at forstaae
denne Vilkaarlighed, er det nødvendigt at betragte
Afhandlingen i det Lys, hvori Ingen kunde see
den ved dens Fremkomst, men hvori Kierkegaards
samtlige Forfatterskab stiller den. Den forstaaes
først helt ved at sammenholdes med »Gjentagelsen»,
med Constantins og Victors Tale i »In vino veritas»
og med Frater Taciturnus’s Skrivelse til Læseren,
hvormed «Stadierne» slutter.
Paa samme Tid som Kierkegaard havde Trangen
til at fremstille sin Smerte ved at have faaet
den Elskedes Død paa sin Samvittighed fra den
tragiske Side i »Frygt og Bæven» og »Skyldig-Ikkeskyldig»,
pintes og pirredes hans Sind af den
braaddede Komik i al den overflødige Pine og Plage,
han havde gjort sig for en ung Piges Skyld, der
langt fra (som hun havde ment) at tage sin Død
over Adskillelsen fra ham, meget hurtigt var bleven
en Andens lykkelige Brud. Det var umuligt Andet
end at han med sit ualmindelige Blik for det
Komiske snart maatte føle det Latterlige heri. Han
var tilstrækkelig Humorist til at see den latterlige
Rolle, han selv havde spillet. Frateren er uudtømmelig
i Spotterier over sin som Elsker bedrøvelige
Helt: hans Bekymring for Pigen er rent Sværmeri,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
