Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
som har anden Profession i Livet end den at
være ung, Eremit, Iagttager eller Forfører. Det
skal ikke dermed være sagt, at han er afluret
nogen Virkelighed; en saa idealistisk fortvivlet
Modehandler skulde man nok søge længe om, og
kjøbenhavnsk er han allerede af den Grund ikke,
at vore Forhold vare meget for smaa til at
frembringe et saadant Overcivilisationens Product.
Men det er betegnende for Kierkegaards
aandelige Skarpblik, at denne Skikkelse, som i
Danmark var en Fantasi, i Frankrig var meget nær
ved at være en Virkelighed. Man kan finde
spredte Paralleler til ham og hans Tale rundt
om i den moderne franske Literatur. Naar
Modehandleren her siger: »Der er ikke et distingueret
Selskab, uden mit Navn er det første og det
sidste, og der er ikke et borgerligt Selskab uden
at mit Navn, naar det nævnes, indgyder hellig
Ærefrygt som Kongens, og der er ingen Dragt
saa vanvittig, at den jo, naar den er fra min
Butik, ledsages af en Hvisken, idet den gaar
gjennem Salen», saa tinder man en Parallel dertil
i Parisermodehandleren i Taine’s «M. Graind’orge»
som ikke modtager nogen Dame, der ikke først
er præsenteret for ham. [1] Naar Modehandleren
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
